SkodsborgRuten

SkodsborgRuten

Motion, naturoplevelse og refleksion

SkodsborgRuten er en motions- og naturoplevelsesrute i Jægersborg Hegn og Dyrehaven, som du blandt andet kan opleve med SkodsborgRutens app. Her kan du stresse af, lade op og tage en pause fra en travl hverdag i løb, ved stavgang eller blot som en rask gåtur for at nyde naturen.

Historien er med i hånden

Du har altid mulighed for at opleve SkodsborgRutens natur på egen hånd, men med den SkodsborgRutens app er det også muligt at få en ekstra dimension med på turen. På ni udvalgte steder på SkodsborgRuten kan du få beretninger om områdets historie og smukke omgivelser eller opfordringer til afslapning og refleksion.

Med app'en kan du høre beretninger om Raadvads historie, bl.a. Knivfabrikken og historien om Caroline Mathilde broen samt blive inspireret til at nyde udsigten.

SkodsborgRutens app kan desuden fungere som navigation på ruten via GPS.

Sådan får du SkodsborgRutens app

For at opleve de forskellige steder på SkodsborgRuten skal du have en smartphone, dvs. en mobiltelefon med GPS og internetforbindelse, som kan downloade apps. Med Android og iPhone mobiltelefoner kan du gratis downloade SkodsborgRutens app fra Google Play eller App Store. Bevæg dig hen til begyndelsesstedet på ruten, som du finder ved informationstavlen bag Skodsborg Kurhotel & Spa. Ved aktivering af app'en starter beretningen og rundturen på SkodsborgRuten automatisk.

Det er gratis at hente SkodsborgRutens app, men tekster, kort og lydfiler koster sædvanlig takst for data til mobilen.

Ruten kan også nydes uden app ved blot at følge skiltene i den smukke og varierede natur.

 

 

En rute for både gæster og borgere

For uden at være et motionstilbud til skovens gæster og kommunens borgere, har SkodsborgRuten til formål at inspirere og motivere gæster, motionister og genoptræningspatienter på Skodsborg Kurhotel & Spa til at bruge naturen

 

Fakta

RudersdalRutens Univers er et helt unikt motions-, oplevelses- og naturunivers med mange forskellige muligheder for oplevelser i naturen. Du kan finde ruter og stier, hvor du kan løbe, cykle og gå en tur. Universet rummer også en række aktivitetsoaser, hvor du kan træne og være aktiv alle ugens dage, hele året rundt.

Vidste du at...

  • SkodsborgRuten er 6,6 km. lang.
  • Ruten starter og slutter ved Skodsborg Kurhotel og Spa, Skodsborg Strandvej 127, 2942 Skodsborg.
  • Ruten har virtuel formidling idet der er 9 "refleksionsspots", som fås ved at downloade en app.
  • Ruten fokuserer på kombinationen af motion, historie, naturoplevelser og refleksion.
  • SkodsborgRuten løber bl.a. gennem Jægersborg Hegn og den nordlige del af Jægersborg Dyrehave og Raadvad.
  • SkodsborgRuten er udviklet i samarbejde med Skodsborg Kurhotel og Spa A/S, Playingmondo samt Naturstyrelsen.
  • Ruten er skiltet.