Spring til indhold

De røde porte

De røde porte

Dette stop fortæller om Kørom, Springforbi og Rundforbi samt inspiration til leg og løjer på tur med familien.

Historien fortæller...

Da Christian 5. blev konge i 1670 havde han, der hvor Charlottenlund Skov i dag ligger, en kongelig dyrehave, hvor han kunne gå på jagt.

Men kong Christian 5. syntes, at dyrehaven var for lille. Derfor udvidede han den kongelige dyrehave mod nord og satte et hegn om hele området. Og han beordrede dem, der boede inde i hans nye kongelige dyrehave til at flytte. Kongens slot i Ibstrup fik samtidig nyt navn - Jægersborg Slot. Den nye kongelige dyrehave fik derfor navnet Jægersborg Dyrehave. Det er det område, som i dag udgøres af Jægersborg Hegn og Jægersborg Dyrehave tilsammen.

Dyrehaven var for de få

Men hegnet omkring den kongelige dyrehave var ikke godt nok. I 1693 blev hegnet udskiftet med et solidt hegn af egestolper og fyrretræslægter udflettet med enebær, ege- og granstager. Der blev også lavet nye porte og jagtlåger. I dag må alle gå igennem De Røde Porte og ind i skoven. Men i Christian 5’s tid var det kun personer i kongelig tjeneste eller folk med tjenstligt ærinde, der havde adgang til skoven. Det var forbudt for alle andre at gå ind i kongens dyrehave. Hvis nogen lavede skader på hegnet blev de idømt et halvt års tvangsarbejde på Bremerholm – flådens værksted i København. Den strenge straf var for at undgå tyveri af brænde fra skoven, for at undgå at krybskytter skød kongens hjorte og for at undgå at bønderne sendte deres dyr til at græsse inde i dyrehaven. Flere steder ved portene ind til Jægersborg Hegn, f.eks. ved Rundforbiporten, kan hegn af samme slags, som blev sat op i 1693, stadig ses.

Bønderne i Nærum var ikke glade for hegnet rundt om den nye kongelige dyrehave. Det betød, at de ikke længere kunne skyde genvej gennem skoven, når de skulle ned til Øresundskysten. De skulle i stedet gå eller køre hele den lange vej uden om den kongelige dyrehave. Deraf opstod navnene: Rundforbi, Kørom og Springforbi – navne som tydeligt viser, hvor utilfredse bønderne var med at skulle hele vejen udenom den kongelige dyrehave.

Jægersborg Hegn

I starten var området Jægersborg Dyrehave udelukkende vildtbane eller jagtområde for kongen. I 1832 besluttes det, at den del af den kongelige dyrehave, der lå nord for Mølleåen skulle udlægges til skovdrift, hvor vildtet skulle holdes ude. Denne del af skoven fik navnet Jægersborg Hegn. Skoven drives i dag med hensyn til naturen, til træproduktion og til den rekreative brug af skoven. Træerne fældes i dag efter en metode, der kaldes plukhugst, hvor der kun fjernes enkelte træer hist og pist. Nu er der planer om, at Jægersborg Dyrehave skal udvides, så den sydlige del af Jægersborg Hegn op til Skodsborgvej kommer til at indgå i Dyrehavens areal.

 

Familiehjørnet - leg og løjer i naturen