Spring til indhold

Søllerød Kirkegård

Søllerød Kirkegård

Tunneldal, der skærer sig ned i landskabet

 

Søllerød Kirkegårds højeste punkt befinder sig 45 meter over havets overflade. Ser du mod nord imod Søllerød sø, ser du ned i den oprindelige Rudersdal, der er opstået som tunneldal for i slutningen af sidste istid for 20.000 - 16.000 år siden. 

 

 

Tunneldale - render i underlaget 

En gletsjer i fremdrift sætter sit præg på et landskab, men når den begynder at smelte, har den også stor effekt. En smeltende gletsjer afgiver kolossale mængder smeltevand og meget af det løber som floder i smeltevandstunneler inde under gletsjeren. Smeltevandet er her under stort tryk af isen, og kan derfor ligefrem spole lange render i jordoverfladen under isen. På den måde eroderer floderne landskabet og skaber det, man kalder tunneldale og åse. 

Når smeltevandet løber væk, tager det en masse grus, sand og ler med sig. Det meste føres uden for isranden, hvor det aflejres i store hedesletter, men noget aflejres inde i istunnelerne i form af lange rygge af grus og sand – åse. Åsene danner ofte lange rækker, og når isen for længst er smeltet væk, ligger åsene tilbage i landskabet som aflange åsebakker i forlængelse eller parallelt med hinanden, som det sikre bevis på, at smeltevandet her har strømmet i en tunnel.

I Rudersdal er der to tunneldale fra hhv. Vedbæk til Furesøen og langs den nedre Mølleå fra Strandmøllen til knækket ved Ørholm og muligvis herfra videre til Lille Kalv. Vedbæk-Furesø tunneldalen – også kaldt Rudersdalen – følges af et strøg af åsbakker, som er et af landets mest markante. Videre vestover kan dette strøg af åse følges langt ud over Rudersdals grænser. Først som en række af lavvandede fiskegrunde tværs over Furesøen, og derefter som en mere ujævn række af åse op langs den øvre Mølleå og mod Frederiksværk.

Se mere om tunneldal: Se video fra youtube

Se mere om åse: Se video fra youtube

 

Søllerød Kirkegård
Kulturhistorie

Hver landsby sit kvarter

Den smukt beliggende Søllerød Kirkegård har været brugt siden middelalderen med den ældste del beliggende omkring selve kirken.

Indtil begyndelsen af 1800-tallet var det skik, at man blev begravet i gravkvarterer, hvor hver landsby havde sit kvarter på kirkegården, nogenlunde som landsbyens beliggenhed i forhold til Søllerød Kirke og efter princippet ”naboer i livet, naboer i døden”. 

 

Faktaboks

RudersdalBjerge ​er en del af RudersdalRutens Univers og er støttet af Friluftsrådet og Nordea-Fonden.

Indholdet er skabt i samarbejde med geolog Steen Andersen og idéen er opstået hos idrætsfaglærer og Nordic Walking coach Marianne Lund.

Rudersdal Kommune har derudover samarbejdet med Naturstyrelsen om etableringen af RudersdalBjerge.

 

Nordeafonden logo hvid

 

Friluftsrådet logo stor

 

 

Naturstyrelsen logo hvid

Læring og motion

Gå på opdagelse i RudersdalBjerge med skolen eller familien i fritiden. 
Se forslag til aktiviteter, når du besøger RudersdalBjerge.

‌Læring og motion‌

Vi tager gerne imod

Vi har komprimeret 20.000 års historie ned på få sider, så har du feedback eller noget at tilføje til RudersdalBjerge, eller spørgsmål til aktiviteter, så send en mail til rudersdalruten@rudersdal.dk

​Se mere på RudersdalRutens Univers

Del dine oplevelser

Vi vil også gerne høre om dine oplevelser ude på bjergene. 

Skriv til os på  rudersdalruten@rudersdal.dk.