Spring til indhold

Landsebakken

Landsebakken

Steenstrup og tørven

 

 

På Landsebakken er du 68 meter over havets overflade.
Landsebakken har fået sit navn efter skovrider Landsperg, der var skovrider i Rude Skov i starten af 1800-tallet. Navnet er siden blev forvansket og gav anledning til en myte om fundet af en gammel lanse.

I efteråret, når bladene er faldet af træerne, kan du se helt til Nørreskoven i Furesø kommune. 

 

 

Lidt om geologien

Landsebakken er en ganske kort randmorænebakke, der rejser sig stejlt 15-20 meter over omgivelserne. Sammen med de øvrige randmoræner markerer bakken en isrand i omtrent nord-sydlig retning ned gennem Rude Skov for omkring 20.000 år siden. 

Langt de største og mest iøjnefaldende randmoræner finder vi lidt længere mod nord ud mod Sjælsø. Det er bakker som Maglebjerg, Åsebakken og Højbjerg i Rude Skov. Men udover disse store bakker er isranden markeret af en række mindre bakker i den sydlige del af Rude Skov og én af dem er Landsebakken.

Randmorænebakkerne kendes på den langstrakte grundform i retningen NØ-SV. I modsætning hertil er issøbakkerne; det er Høbjerg og Høje Sandberg, som er mere cirkelrunde med en kuplet silhuet. En skelnen alene på formen kan dog give problemer og geologerne ynder også at kunne studere bakkernes aflejringer.

Se mere om randmoræne - Se video fra youtube

 

Foto: Steenstrup

Steenstrup og tørven

I villakvarteret for foden af Landsebakke ligger en lille sø – Rudekæret – helt omsluttet af huse og haver. Det er pudsigt at forestille sig, at studiet af denne lille sø skulle blive en milepæl i forskningshistorien. Historien er denne:
I første halvdel af 1800-tallet var tørv hovedkilden til opvarmning og Rudersdal-området en af hovedleverandørerne af tørv til hovedstaden. 

Utallige læs tørv blev hver dag kørt fra områdets moser ind bag voldene - et bud lyder på 70.000 læs tørv årligt med 1/8 fra Femsølyng. Forbruget blev efterhånden så voldsomt, at man frygtede for forsyningssituationen fremover. Centralt var spørgsmålet om, hvor hurtigt tørven blev gendannet, hvor buddene gik her mellem et halvt århundrede og årtusinder. For at løse dette spørgsmål udlovede Københavns Universitet da en guldmedalje, og i 1841 fik Japetus Steenstrup sin medalje for en afhandling om mosedannelsen.

Steenstrups afhandling blev epokegørende. Ikke fordi den satte tal på tørvedannelsen, men fordi Steenstrup som den første kunne påvise, hvordan vores skove gradvis voksede frem og udviklede sig gennem årtusinder. Det var helt ny viden, som hurtigt spredte sig i landene omkring os. Steenstrup kendte i øvrigt egnen godt, da han var forlovet med Ida Korsberg fra Gl. Holtegård. Man ser for sig Steenstrup strejfe rundt med Ida under den ene arm, tørvespaden under den anden og notesbogen i skuldertasken.

Rudekæret er egentlig en tidligere helt udgravet tørvemose, der gik under navnet Lillemosen, og det var ud fra undersøgelser i Lillemosen og i Vidnesdam ved Gl. Holte, at geobotanikeren Japetus Steenstrup som den første i 1841 kunne påvise, at plantevæksten trinvis havde udviklet sig fra først en kummerlig pionervegetation med polarpil, dværgbirk og fyr til højskoven, som vi møder den i dag. Vi ved nu, at det var efter afsmeltningen af istidens gletsjere, at indvandringen af planterne tog fart. Men det havde Steenstrup ingen anelse om, for teorien om en istid og at gletsjere havde dækket store dele af Nordeuropa blev først fremsat nogle år senere.  

 

Faktaboks

RudersdalBjerge ​er en del af RudersdalRutens Univers og er støttet af Friluftsrådet og Nordea-Fonden.

Indholdet er skabt i samarbejde med geolog Steen Andersen og idéen er opstået hos idrætsfaglærer og Nordic Walking coach Marianne Lund.

Rudersdal Kommune har derudover samarbejdet med Naturstyrelsen om etableringen af RudersdalBjerge.

 

Nordeafonden logo hvid

 

Friluftsrådet logo stor

 

 

Naturstyrelsen logo hvid

Læring og motion

Gå på opdagelse i RudersdalBjerge med skolen eller familien i fritiden. 
Se forslag til aktiviteter, når du besøger RudersdalBjerge.

‌Læring og motion‌

Vi tager gerne imod

Vi har komprimeret 20.000 års historie ned på få sider, så har du feedback eller noget at tilføje til RudersdalBjerge, eller spørgsmål til aktiviteter, så send en mail til rudersdalruten@rudersdal.dk

​Se mere på RudersdalRutens Univers

Del dine oplevelser

Vi vil også gerne høre om dine oplevelser ude på bjergene. 

Skriv til os på  rudersdalruten@rudersdal.dk.