Spring til indhold

Løje sø

Løje sø

Dette stop fortæller om dybe overraskende søer, en ung skov og der er også inspiration til lege.

Historien fortæller...

Nedenfor Højbjerg ligger Løjesø. Der er forskellige forklaringer på navnet, men mest sandsynligt er det, at søen er opkaldt efter den lille fisk løjen. Søen er på 6 hektar. Det er en pænt stor sø, men den virker ikke meget stor som den ligger der midt i skoven. Det snyder nu lidt for de 6 hektar svarer til, at der på søens areal kunne ligge ikke mindre end ca. 60 almindelige parcelhushaver. Søen er 6 meter dyb på det dybeste sted.

Da isen trak sig 

Søen er det der hedder et dødishul. For mange år siden, ca. 16.000 år, da istiden sluttede, trak isen sig tilbage. Den havde dækket det meste af Danmark med en tyk iskappe. Her på stedet blev der efterladt en meget stor isklump, som på grund af isens bevægelser blev dækket af jord. De første geologer på stedet fik sig noget af en overraskelse, da de undersøgte jordlagene på bunden af søen. Her fandt man nemlig stubbe fra træer, der bestemt ikke kunne vokse i vand. Det er fordi træerne groede på det jordlag, der dækkede isklumpen.

Ved at undersøge hvor gamle træstubbene var, fandt man ud af, at isklumpen må have ligget gemt nede i jorden under skoven i mange tusind år. Derfra ved man, at når en isklump er tilstrækkelig stor, og ligger isoleret under et tykt lag jord, varer det meget længe inden den smelter. 

Det var også først da isklumpen endelig var smeltet, at Løjesø opstod, og jordlagene med træstubbene sank ned på bunden. Der lå de og ventede på, at geologerne skulle komme og finde ud af, hvordan det hele hang sammen. Men den skov, der gemte sig nede på bunden af søen, var meget anderledes end den skov, der i dag omgiver Løjesø.

 

Skoven omkring dig 

Den smukke løvskov vi kan se i dag er ikke kommet af sig selv. Mellem 1889 og 1922 virkede skovfoged Rasmus Godskesen i området. På daværende tidspunkt var Rude skov i en ret dårlig forfatning med åbne lyngområder og mange granbeplantninger på den grusede og sure jordbund - ikke noget godt udgangspunkt for den foretrukne, og meget mere værdifulde, bøgeskov. Men Godskesen var idérig og systematisk, og fik, i samarbejde med skovrider Ulrich, meget stor betydning for Rude skovs udvikling. Han opfandt forskellige redskaber som gjorde arbejdet med at gøre jordbunden egnet til bøgeskov meget lettere. Hans undersøgelser af, hvornår det var bedst at udtynde den unge bøgeskov, forbedrede tilvæksten væsentligt, og i hans tid som skovfoged skete der en kraftig fornyelse af Rude skov, som vi kan glæde os over den dag i dag.

 

Familiehjørnet - leg og løjer i naturen