Gl. Holtegaard
Dette stop på fortæller om Lauritz de Thurah og hans landsted Gl. Holteggard.
Historien fortæller...
Gl. Holtegaard blev bygget af kongens arkitekt Lauritz de Thurah i 1756-57. Lauritz de Thurah opførte Eremitageslottet i Dyrehaven og tegnede det snoede spir på Vor Frelsers Kirke i København.
I 1700-tallet blev det moderne for rige folk at opholde sig på landet og bygge landsteder – store fine huse, hvor folk kunne trække sig tilbage fra livet i byen. Inspirationen kom fra den franske arkitekt Jacques-Francois Blondel, som mente, at livet i byen var usundt. Bylivet med arbejde, fester og teaterforestillinger var en belastning for mennesker, mens livet på landet i Blondels øjne var sundt. Her var der ren luft, haver med blomster og træer og tid til familien. Hans tanker fandt vej til Danmark, og i løbet af 1700-tallet blev der bygget et stort antal landsteder udenfor København.
Barokken på den nordiske måde
Gl. Holtegaard blev opført i barokstil. Barokken opstod i Italien. Reformationen og protestantismen bredte sig i 1500-tallet i Europa, og den katolske kirke var under pres. Paven i Rom valgte derfor at bruge kunsten og arkitekturen som middel til at vise, at det var i den katolske kirke Guds sandhed skulle findes. Kunst og kirker med storslået arkitektur skulle imponere folk og vise den katolske kirkes magt og styrke. Også byplanlægningen blev påvirket af barokken. Der blev anlagt mange pladser og brede boulevarder, som ledte folk i en bestemt retning - ofte hen til kirken.
I løbet af 1600-tallet blev enevælden indført i en række lande i Europa. I et enevældigt styre har kongen al magt. I Frankrig brugte kong Ludvig d. 14. - Solkongen, barokstilen til at vise, at al magt udgik fra ham. Han opførte slottet Versailles uden for Paris med en arkitektur, der skulle understrege, at Ludvig d. 14. var samfundets sol. Alle linjer og akser udgik fra eller endte i kongens soveværelse – selv solens første morgenstråler lyste ind her.
Den nordiske barokstil var langt mere afdæmpet. Men principperne med, at linjer og akser udgik fra i bygningen blev også brugt af Frederik d. IV ved byggeriet af Fredensborg Slot, og af Lauritz de Thurah ved byggeriet af Gl. Holtegaard. Lauritz de Thurah fik anlagt en barokhave med inspiration fra fransk havekunst. Husets og havens linjer hænger sammen. Thurahs have forsvandt i løbet af 1800-tallet. Kun de høje stynede lindetræer, der omgiver haven, er de oprindelige. Resten af haven er i dag genskabt ud fra tegninger.
Stil dig på havetrappen på bagsiden af bygningens midte og kig ud over den symmetrisk anlagte have, hvor buegange, bede og hække er plantet ens på begge sider af den gennemgående linje i haven. Gå længere ned i haven og uden om det fine broderiparterre – bedet med de lave klippede buksbomhække i flot mønster. Stil dig igen i midteraksen og se, hvordan havens stier og hække udgår som solstråler fra dig. Gå videre ned i haven langs midteraksen og over den lille bro for enden af haven. Her kommer du til en naturlegeplads og til en frugthave.