Gl. Holtegaardturen

Gl. Holtegaardturen

Landsby, barok og villakvarter

Gl. Holtegaardturen tager sit udgangspunkt i KulturSlangen, der bugter sig fra Vedbæk Havn i øst til Næsseslottet og Furesøen mod vest.

Den lille rundtur er ca. 4,8 km lang. Og du kommer til at stifte bekendtskab med følgende historiske steder:

Gl. Holtegaard

Landsbyen Holte

Alvejen - Attemosevej fra hovedvej til sognevej 

Kirkestien - binder sognet sammen

Hørsholmvejen - Danmarks første motorvej

Lauritz de Thurahs barokhave

 

Gl. Holtegaard

Gl. Holtegaard er tegnet og opført (1756-57) af kgl. hofbygmester Lauritz de Thurah (1706-59). Han købte det daværende Holtegaard i 1755 for at indrette sig et passende landsted med have udenfor København. Da anlægget var færdigt, fremstod Gl. Holtegaard som en prægtig landejendom i nordisk senbarok stil med bygninger og have tænkt som et samlet hele.

Som nyudnævnt generalbygmester af kong Frederik V købte Lauritz de Thurah det daværende Holtegaard med tilhørende landbrug, krodrift, bryggeri og brændevinsbrænderi. I tråd med barokkens forskrifter lod han nye bygninger og have opføre symmetrisk over en central akse. Han fik dog kun kortvarig glæde af Gl. Holtegaard idet han døde allerede i 1759, og eftersom han var stærkt forgældet, måtte hans enke, Christiane Marie de Thurah (født Kiær de Kiærskiold) sælge hele herligheden.

Siden har Gl. Holtegaard været benyttet som privatbolig af forskellige ejere. I 1976 overtog den daværende Søllerød Kommune stedet og lod bygningerne gennemgå en total renovering.

I dag fungerer Gl. Holtegaard som kunsthal med skiftende udstillinger af ny og ældre kunst.

 

Landsbyen Holte 

Bydelen, som vi i dag kender som Gl. Holte, var det oprindelige Holte i Søllerød sogn. Det nuværende Holte hed til at starte med Nyholte. Betegnelsen Gl. Holte blev almindelig, idet Nyholte kom til at hedde Holte, da byen voksede frem i starten af 1900-tallet. 
Det oprindelige Holte lå på østsiden af den nuværende Gl. Holtegade. 

Landsbyen nedbrændte i forbindelse med svenskekrigene omkring 1658. Ca. en kilometer længere sydpå, omkring den nuværende Gl. Holtegaard, blev gårdene genopført. Husmænd og landarbejdere blev boende i den gamle landsby. 

Østasiatisk Kompagnis ejer, H. N. Andersen, ejede Gl. Holtegaard i perioden 1900-1911. Han brød sig ikke om, at hans landsted lå omkranset af bøndergårde, så han købte gårdene og rev dem ned. 

Attemosegård, som egentlig hører under Søllerød, blev liggende et stykke uden for landsbyen. 

Egebækgård blev udflyttet i forbindelse med landboreformerne, og kom til at ligge næsten en kilometer øst for landsbyen. Gården gav navn til Egebækvej, som er en gammel forbindelsesvej mellem Gl. Holte og Rundforbi.

Alvejene - Attemosevej fra hovedvej til sognevej

Attemosevej er en del af den gamle vej mellem Nordsjælland og København. 

Hvor Kongevejen i 1500-tallet og i 1760’erne blev anlagt lige hen over egnens to største bakker, Geels Bakke og Rudersdal Bakke, var man i oldtiden nødt til at føre alveje uden om bakker og vådområder. 

Kongevejene var forbeholdt kongen og hoffet og andre standspersoner helt frem til 1760’erne, hvor vejen blev åbnet for almindelig trafik, dog kun mod betaling. Alle andre måtte derfor færdes ad de få og dårligt vedligeholdte alveje.

Ganske som i dag løb de vigtigste veje nord-syd. 

Centralt i området førte et nord-sydgående vejforløb fra Nymølle over Mølleåen og videre nordpå til det nuværende kryds Vangebovej – Skodsborgvej. Herfra delte vejen sig. En linje førte via Attemosevej til Gl. Holte. Derfra løb vejen ad Gl. Holtegade og Gl. Holtevej over Høje Sandbjerg og videre nordpå i retning mod Helsingør. Den anden linje førte over Søllerød og i retning mod Hillerød. Attemosevej var igennem flere hundrede år en af kun to hovedfærdselsårer mellem Nordsjælland og København. 

I øst var Strandvejen knapt farbar, i vest lå Furesøen i vejen. Først med bilismens fremmarch i begyndelsen af 1900’tallet blev det umuligt at opretholde bompengesystemet på kongevejene. Røjels bom i Holte blev fjernet i 1912, men da havde Attemosevej for længst udspillet sin rolle som hovedfærdselsåre.

Kirkestien - binder sognet sammen 

Den første kirke i Søllerød sogn har formentlig været en trækirke, som har stået i sognets største landsby, Nærum. På et tidspunkt før 1180 er den middelalderlige kirke i Søllerød blevet opført af kridtstenskvadrer fra Stevns, som blev sejlet til Vedbæk og fragtet op til Søllerød på bøndernes arbejdsvogne. Placeringen inde i land langt fra kysten har Søllerød Kirke til fælles med alle de øvrige gamle kystsognekirker mellem København og Helsingør. 

Kirkerne er sikkert tænkt som et magtsymbol fra Valdemar den Store og biskop Absalons side, højt beliggende i det dengang åbne landskab, og uden hensyn til at Søllerød var sognets mindste landsby. Det medførte behovet for en kirkesti, så sognebørnene kunne komme i kirke om søndagen. Den kom til at gå fra det uanselige lille fiskerleje Vedbæk, over landsbyerne Trørød og Nærum, og syd om Gl. Holte igennem Kirkeskoven til Søllerød. 

Folk fra Gl. Holte har i århundreder færdedes ad Alvejen – Attemosevej – og videre mod vest ad Kirkestien op til kirken i Søllerød. Søllerød Kirke fungerede som hele sognets kirke frem til 1871, hvor Vedbæk fik sin egen kirke. Nærum fik sin egen kirke i 1932, og Nyholte Kirke er opført i 1942. Gl. Holte blev udskilt som selvstændigt kirkesogn i 1966, og Gl. Holte Kirke blev indviet i 1978.

 

Hørsholmvejen - Danmarks første motorvej

Den 23. januar 1956 åbnede Danmarks første motorvej, Hørsholmvejen. Det var en 12 km lang strækning fra Jægersborg over Nærum og Gl. Holte til Hørsholm, deraf navnet. Ideen om en automobilvej fra Gentofte til Hørsholm, der kunne afløse Strandvejen og Kongevejen, var ikke ny; den blev behandlet i Søllerød Sogneråd allerede i 1910. Det blev dog en langvarig proces, før vejen blev en realitet. Først i 1938 kom der gang i anlægget af Hørsholmvejen, men arbejdet lå stille fra Anden Verdenskrigs begyndelse. Men i 1950’erne begyndte vejtrafikken imidlertid at stige kraftigt, og i 1952 gik arbejdet med at anlægge en motorvej for alvor i gang igen. I 1956 kunne den nye motorvej så åbnes under stor festivitas.

I årene efter Hørsholmvejens åbning fortsatte vejtrafikken med at vokse voldsomt, og i begyndelsen af 1990’erne blev den benyttet af 50.000 køretøjer i døgnet. Dette betød, store kødannelser i morgen- og eftermiddagstrafikken. Da betonkørebanerne samtidig var nedslidte, blev det besluttet, at Helsingørmotorvejen – som Hørsholmvejen blev ”omdøbt” til – skulle udvides til seks spor fra Jægersborg til Gl. Holte, som er den hårdest belastede strækning.

I 1997 kunne den udvidede strækning tages i brug. Senest er de seks spor forlænget til Hørsholm med færdiggørelse i 2016.

Lauritz de Thurahs barokhave 

Inde bag de store lindetræer ligger kgl. hofbygmester Thurahs barokhave med rækker af snorlige hække, rislende springvand, sandstensskulpturer og knap 300 frugttræer. For haven skulle ikke blot være til lyst, men også tjene til nytte, som Thurah skrev det.

Sanselighed, kontrol og iscenesættelse er barokhavens særkende. Her kunne husets ejere spejle deres succes i rig-dommen ved importerede og eksotiske planter og træer, skulpturer af antikkens mytologiske skikkelser og med blikket rettet mod evigheden langs sigtelinjerne i stedets centrale akse.

Placeringen af anlægget Gl. Holtegaard afstemte Thurah nøje med landskabets fald og orientering mod andre af hans bygningsværker som det daværende Hirschholm Slot i Hørsholm, og Eremitageslottet i Dyrehaven samt det nærliggende landsted Frydenlund i Vedbæk. Højen for foden af barokhaven navngav Lauritz de Thurah Mariehøj efter sin anden hustru Christiane Marie (1714-1760).

I dag danner haven ramme om skiftende udstillingsprojekter og events.