Spring til indhold

Det nye Vedbækfundene

Det nye Vedbækfundene

Dette stop fortæller om et enestående fund, der vender tilbage til fundstedet.

Historien fortæller...

De enestående gravfund fra jægerstenalderen, som blev fundet ved byggeriet af Vedbæk Skole, bliver hovedattraktionen i et nyt oplevelsesbaseret museum ved Henriksholm. Museet skal fortælle historien om de mennesker, der levede lige her i området for 7.000 år siden. I museets udstillinger kommer de besøgende helt tæt på jægerfolket fra Vedbæk.

 

Nye forskningsmetoder vil give spændende viden om de enkelte individer. Hvordan så de ud? Var de i familie med hinanden? Var de familie med andre stenalderfolk i Danmark, Sverige og det øvrige Europa? De nye forskningsresultater skal sammen med viden om jægerfolkets liv i Vedbæk formidles i museet. Placeringen af den nye museumsattraktion ved Henriksholm tæt på fundstedet for gravene giver en enestående mulighed for at få landskabet, kulturhistorien og museet til at smelte sammen. Det var lige her, at jægerfolket boede på bopladserne ved den gamle stenalderfjord.

En del af museumsoplevelsen bliver også at bevæge sig ud i området omkring museet, deltage i aktiviteter og mærke jægerfolkets liv tæt på naturen. Selvom klimaet har forandret sig, og det i dag er blevet 2-3 grader koldere end dengang stenalderjægerne boede her i området, så er der stadig dyr og planter i området, som var en del af stenalderjægernes hverdag.

Selvom det nye museum endnu ikke er bygget er der mulighed for spændende oplevelser i området.

Følg med i den spændende proces omkring Vedfundene tilbage til Vedbæk: 

Det nye Vedbækfundene