Højbjerg

Det stop på FamilieRuten fortæller trolde og bjergfolk.

Historien fortæller...

I gamle dage forestillede de fleste mennesker sig, at naturen var befolket med overnaturlige væsner. I skovene boede ellefolkene, i åerne boede åmænd og nøkker, i havet boede havfolket, og i højene boede trolde eller bjergfolk. Det var vigtigt ikke at komme for tæt på bjergfolkene. Bønderne måtte f.eks. ikke pløje deres marker for tæt på bjergfolkenes høje, for så kunne bjergfolkene blive sure og hævne sig på bønderne ved at gøre bøndernes dyr syge.

Her på egnen troede folk også tidligere, at højene Maglebjerg, Gildebjerg og Højbjerg var beboet med troldfolk. Birkerødpræsten G.H. Treschow fortalte i 1743, at han havde mødt folk, som kendte bjergfolkene i Højbjerg og kunne fortælle historier om dem. Han fik fortalt, at omkring de tidspunkter, hvor bjergfolkene skulle stige ned i bjerget, blev bjergfolkene meget urolige, forvirrede, helt forrykte eller gale - de blev bjerghenrykte. Birkerødpræsten Threshow sluttede dog sin historie om bjergfolkene i Højbjerg af med at sige, at det stod enhver frit for selv at bestemme, hvor meget eller hvor lidt man ville tro på. Tror du på, at der bor trolde inde i Højbjerg?

 

Vi ses på toppen

Toppen af Højbjerg er 82 meter over havets overflade. Herfra er det muligt at se Øresund og i klart vejr øen Hven og Sverige på den anden side af Øresund.

På vej op til toppen af Højbjerg er der en beplantning med de sidste rester af de egetræer, bøgetræer og fyrretræer, som forstmanden Johann Georg von Langen plantede i 1773. Von Langen blev kaldt til landet for at effektivisere skovbruget i Danmark. Der var på det tidspunkt mangel på træ, og skovene bestod af træer i forskellig alder blandet mellem hinanden. Det tog derfor lang tid at finde et træ i den rigtige størrelse til fældning.  Von Langen indførte et nyt princip ”hugstinddeling” i de nordsjællandske skove. Han inddelte simpelthen skovene i felter, som hver for sig blev planlagt hugget og nyplantet igen på samme år. På denne måde sikrede han, at alle træerne i samme stykke havde samme alder og størrelse, og dermed også var modne til fældning på samme tid. Således kunne resten af skoven være i fred, mens alle træerne inden for et skarpt afgrænset område blev fældet. Ifølge von Langens hugstplan skulle hele skoven forynges i løbet af 100 år. Von Langens metoder effektiviserede skovbruget i hele landet. Men nu har mange af landets skove fået rekreative formål, og skovene går igen tilbage til ”plukhugst”, hvor enkelte træer vælges ud til fældning.