Spring til indhold

Oplev kunsten i Rudersdal

Oplev kunsten i Rudersdal

Der er mange muligheder for at opleve kunst i Rudersdal Kommune. Fra malerier til skulpturer, fra den professionelle til amatørkunsten - og både på museer og i det offentlige rum. Dyk ned i kunsten her.

På denne side kan du læse om den moderne kunstsamlings højdepunkter, se et udvalg af kommunens skulpturer og se, hvor der udstilles. Dertil kan du læse om kåringer af Årets Kunstner eller få hjælp til at finde et udstillingssted til din egen kunst. Klik på billederne for at læse mere om værkerne og den kunstner, der har skabt dem. 

 

Skulpturer i Rudersdal

I Rudersdal Kommune har vi 30 udendørs skulpturer. Tryk på billederne og læs om ni udvalgte skulpturer, som repræsenterer forskellige vinkler på værkernes indhold og form, og tag efterfølgende ud og oplev dem. Du kan også tage børnene med på skulptur-tur med Skulpturpasset - læs mere:

Skulpturpasset for børn​

 

 

Udstilling holtegaard
Kunsthal og museer

Her kan du se kunst

Rudersdal byder på flere private og kommunale udstillingssteder med både permanente og skiftende udstillinger:

Gl. Holtegaard er en kunsthal, som præsenterer både national og international kunst. Her kan du opleve skiftende udstillinger af ny og ældre kunst, samt gå en tur i den smukt anlagte barokhave. Se mere:

Gl. Holtegaard

Havarthigaarden​ er en selvejende institution. Gården fungerer som medborgerhus med blandt andet skiftende udstillinger og arrangementer. Havarthigaarden annoncerer sine arrangementer og udstillinger på deres hjemmeside:

Havarthigaarden

I Birkerød på Gl. Præstegaard kan du opleve alle former for kunst af lokale og nationale kunstnere. I præstegårdshaven kan du også se adskillige skulpturer. Birkerød Kunstforening har siden 1996 haft løbende udstillinger i Birkerød Gl. Præstegård. Der er udstillinger året rundt bortset fra juli måned. Find det aktuelle udstillingsprogram på foreningens hjemmeside:

Birkerød Kunstforening

På Kulturcenter Mariehøj kan du se kunst lavet af borgere i kommunen. Børn, voksne og udøvende kunstnere udstiller alle deres forskellige værker skabt i to eller flere dimensioner med pensler, farver, ler eller andet materiale. Se mere her:

Kulturcenter Mariehøj

I Biblioteksfoyeren ved Hovedbiblioteket i Birkerød kan du se kunst lavet af borgere i kommunen. Børn, voksne og udøvende kunstnere udstiller alle deres forskellige værker skabt i to eller flere dimensioner med pensler, farver, ler eller andet materiale.

 

Foto: Ulla Bjervig
Hædring af lokale kunstnere

Årets Kunstner

Hvert år udnævnes Årets Kunstner i Rudersdal Kommune. Formålet med udnævnelsen er at anerkende en lokal og aktiv kunstner og at profilere kunst og håndværk i Rudersdal Kommune. En kunstkomité indstiller årets kunstner til Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse. Komiteen bag udvælgelsen af Årets Kunstner er repræsentanter fra den lokale kunstforening, to lokale kunstnere, en repræsentant fra Rudersdal Kulturparaply og to repræsentanter fra Kulturområdet.

Årets Kunstner synliggøres bl.a. ved at denne udformer kunstværker til overrækkelse ved Rudersdal Kommunes fejring af frivillige. Ved Frivilligfesten uddeles Ungdomslederprisen, Frivillighedprisen og Kulturprisen. Dertil trykkes postkort med flere af kunstnerens værker.

Årets Kunstner gennem årene:

2023: Priscilla Mouritzen

2022: Hanne Sie

2021: ‌Marianne Schepelern‌

2020: ‌Peter Kühn-Nielsen‌
2019: Anne Nielsen
2018: Ulla Bjervig
2017: Claus Bojesen
2016: Malone Dietrich
2015: Stig Brøgger
2014: Lars Dan
2013: Britta Kjærulff
2012: Joseph Salamon
2011: Jens Urup
2010: Markan Christensen
2009: Sten Lykke Madsen
2008: Johanne Foss

Sådan gør du

Klik på linket:

Søg i kunsten

 

Søg på kunstnernavn, titel eller beskrivelse - det kan f.eks. være fantasidyr eller landskab.  

Søg i kunsten

Har du lyst til at vide mere om den kunst, vi har i Rudersdal Kommune, har du mulighed for at søge i kommunens database for Rudersdal Kommunes moderne kunstsamling. Hele samlingen kan her fremsøges digitalt for at gøre det nemmere at få det store overblik.

Den moderne kunstsamling består af ca. 3200 kunstværker bestående af grafik, malerier, tegninger skulpturer, og kunsthåndværk. Samlingen er koncentreret omkring dansk kunst fra 1960’erne, 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne, som tilsammen byder på vidt forskellige kunstneriske udtryk.

Til dagligt befinder værkerne befinder sig på de forskellige kommunale institutioner samt i uderummene rundt omkring i kommunen. 

 

Malerhold
Borgernes kunst

Har du en kunstner i maven?

I Rudersdal Kommune har du flere muligheder for at komme til at udstille. Hvis du kunne tænke dig at udstille egne værker - foto, kunsthåndværk eller andet, skal du søge om tilladelse via Kultur. Tilladelse gives ud fra en vurdering af udstillingens kunstneriske værdi samt referencer.

Kontakt Rudersdal Kommunes kunstkonsulent for at høre mere om mulighederne for at udstille på Kulturcenter Mariehøj og i foyeren ved hovedbiblioteket:

Katrine Thygesen, tlf. 72 68 56 09, email: katt@rudersdal.dk

Andre steder du kan udstille - her skal du kontakte stederne direkte:

Birkerød Gl. Præstegård drives af Birkerød Kunstforening:

Birkerød Gl. Præstegård

Havarthigaarden er en selvejende institution. Gården fungerer som medborgerhus med blandt andet skiftende udstillinger og arrangementer. Du kan mod betaling udstille på Havarthigaarden. Læs mere om udstillingsbetingelserne på deres hjemmeside:

For udstillere på Havarthigaarden

KUNSTEN TÆT PÅ BORGERNE - KUNSTHANDLEPLAN FOR 2019-2021

  • I Rudersdal Kommune er der udarbejdet en Kunsthandleplan. Handleplanen har til hensigt, at gøre mødet med kunsten levende og nærværende for borgerne. Kunsthandleplanen skal være med til at skabe fællesskaber, dannelse, kreativitet og sundhed gennem oplevelser med kunstnerisk indhold.