Spring til indhold

Vejen der ikke ender - Biografforestilling

Vejen der ikke ender er et portræt af fem unge mennesker fra Rudersdal under den pandemi, som i mere end et år har vendt op og ned på den måde, vi lever vores liv og udlever vores drømme på. Filmen vises i Birkerød Bio den 22. juni kl. 17. Gratis billetter.

Vejen der ikke ender er to unge filmskaberes smukke filmiske portræt af menneskers liv under den pandemi, som i mere end et år har vendt op og ned på den måde, vi lever vores liv og udlever vores drømme.

Filmen bliver vist i Birkerød Bio d. 22 kl. 17. Der er fri entré. Billetter kan reserveres her: 

Billetter til Vejen der ikke ender​

Portræt af fem unge fra Rudersdal

I filmen møder vi Anton, som må se sin OL-deltagelse i svømning udskudt med et helt år, Osvald, som går i femte klasse, lever med muskelsvind, og som har været afskåret fra sine venner, Villads, som har brugt hele sit første år på gymnasiet bag en skærm, og endelig Alexandra og Lærke som, to dage inden nedlukningen, åbnede, hvad de havde tænkt skulle være et samlingssted for mennesker i lokalområdet, Café Hyggestund.
Filmens hovedpersoner bor alle i Rudersdal og giver således et underfundigt blik ind i et lokalsamfund, som har været sat på stand-by.
Igennem personlige fortællinger kommer vi ind under huden på de fem hovedpersoner og får et helt særligt indblik i alle de følelser og refleksioner, som coronanedlukningen har bragt med sig, og de spor, som den har sat sig i menneskers sind og hverdag.

Vejen der ikke ender er en smuk billedlig fortælling om selvregulering, samfundssind og stædighed og menneskers evne til at finde noget positivt selv i store omvæltninger og afsavn.

Filmen er produceret og instrueret af instruktør og fotograf Simon Lindskrone og medinstruktør og 2. fotograf Sander Rygaard med støtte fra Ung i Rudersdals ungekulturpulje.

Café hyggestund vil være tilstede med lækkerier til alle publikum.