Spring til indhold

Teater i efteråret

Shakespeare, Karen Blixen og Vinden i piletræerne. Fantastiske teaterforestillinger i vente i Rudersdal i efteråret. Køb dine billetter nu.

SHAKES stormen
8. august 2023, kl. 18:30, Præstegårdshaven i Birkerød

SHAKES "Stormen" - gratis teaterfest i Birkerød

Stormen trækker op! Årets teaterfest eksploderer, når teatertruppen SHAKES kommer til Præstegårdshaven i Birkerød den 8. august 2023.

SHAKES leverer hvert år et nyt af Shakespeares værker - udsat for ladcykler, belæsset med outrerede parykker, genbrugs-fashion-kostumer og alt for meget sminke. I år er det Stormen. 

Det er gratis! Stormen er en voksenforestilling - men alle er velkomne.

Medbring et tæppe til græsset, evt. en madkurv eller forsyn dig i hovedgadens hyggelige butikker, cafeer og restauranter.

Tidspunkt:

Tirsdag den 8. august 2023, kl. 18:30.

Sted:

Præstegårdshaven i Birkerød

læs mere:

SHAKES - Stormen​

Facebook-begivenhed​

9. oktober 2023, kl. 19, Mantzius i Birkerød

Sommerhuset på Mols

Sommerhuset på Mols er baseret på relationen mellem den ukendte forfatter Ellen Dahl og hendes verdensberømte storesøster Karen Blixen, og deres tilknytning til Ellens sommerhus i Mols Bjerge. En poetisk forestilling om relationen mellem to søstre og deres perspektiver til kunsten hver især, passionen, naturen og deres meget forskellige livsbaner.

Efter forestillingen er der mulighed for et glas vin i pejsestuen og for at deltage i en samtale mellem forestillingens to skuespillere Nynne Karen Nørlund Steenild og Anni Bjørn og litteraturformidler Julie Garde fra Rudersdal Bibliotekerne. Samtalens omdrejningspunkt er forestillingens perspektiver på de to forfatterskaber. Arrangementet i pejsestuen er inkluderet i billetprisen.

Tidspunkt

Mandag den 9. oktober 2023 kl. 19. Forestillingen varer 60 minutter.

Billetter

Billetter købes her:

Billetter til sommerhuset på Mols​

Facebook-begivenhed

Sommerhuset på Mols - teater
Vinden i piletræerne
29. oktober 2023, kl. 15, Mantzius i Birkerød

Vinden i piletræerne

Oplev Kenneth Grahames elskede klassiker i en helt ny musikalsk familieforestilling for alle aldre fra fem år.

Vinden i Piletræerne er en historie om venskab, loyalitet og tolerance. Glæd dig til en rørende og musikalsk teateroplevelse for hele familien, når Muldvarp, Tudse og Grævling indtager scenen på Mantzius.

tidspunkt:

Søndag den 29. oktober 2023, kl. 15. Forestillingen varer cirka 95 minutter. Der er pause undervejs.

billetter:

Køb billet og læs mere:

Billetter til Vinden i piletræerne

Facebook-begivenhed​

6. september 2023, kl. 15.30 + 17.15, De runde haver, Nærum

HAVEN - En teatervandring i De runde Haver

Skru dine sanser op på fuld styrke og tag tøj på efter septembervejret. Teaterkompagniet WunschMachine dykker ned i havens kulturhistorie og betydning for os mennesker med vandreforestillingen ”HAVEN”. De runde Haver i Nærum lægger scenografi til.

Med hovedtelefoner på og til æstetiske lydbilleder og haveelskeres stemmer, guider to skuespillere publikum afsted i De runde Havers univers. Fortællingerne i lyduniverset blander sig med musik skabt af reallyde fra de grønne rum. 

Publikum ledes igennem labyrinten af kolonihaver og inviteres til at åbne sanserne i mødet med planternes poetiske og sanselige anatomi.

”HAVEN” er både teater og en vandreoplevelse, der fagligt, poetisk og sanseligt undersøger vores relation til naturen op igennem tiden og i dag.

Vandreforestillingen er en del af den kulturhistoriske festival Golden Days, der i år har temaet ”På landet” og blandt andet sætter fokus på menneskets forhold til naturen.

TIDSPUNKT: onsdag, 6. september 2023, kl. 15.30 - kl. 16.30 + 17.15-18.15

STED: Fælleshuset, K-F Nærum og Omegn, 2850 Nærum

BILLETTER:

Billetter til HAVEN

Facebook-begivenhed

HAVEN teater