Spring til indhold

Sommerferieaktiviteter for børn og familier på Rudersdal Museer

Der er masser af sjov for de mindste i sommerferien på Rudersdal Museer!

Vedbækfundenes sommeraktiviteter

Vedbækfundene byder på en herlig sommer i jægerstenalderen. På Vedbækfundene kan du gå lige ind i jægerstenalderen og opleve stenalderjægerne boplads, fjorden, hvor de fiskede, skoven, hvor de jagede deres byttedyr og stenalderfolkets grave. Entré til udstillingerne voksne kr. 40, børn u. 18 år fri entré.

Aktiviteter hver dag i ferien

Prøv en stenalderquiz på egen hånd med familien i Vedbæk og i Maglemosen. Gratis. Du henter din stenalderquiz og kan læse mere på museernes hjemmeside: 

Stenalderquiz​

Lån stenalderjægerens bue og prøv at skyde et vildsvin!

Måske kan du nakke et vildsvin i din skolesommerferie? Du kan øve dig med bue og pil udenfor på gårdspladsen ved Vedbækfundene i hele sommerferien.

Vær med i Vedbækfundenes tegnekonkurrence!

Tegn et af jægerfolkets byttedyr, som du kan se på Vedbækfundene, og vær med i lodtrækningen om en fin pose med stenalderdyr. Vi trækker lod blandt alle deltagere i stenalderquizzen og tegnekonkurrencen ved sommerferiens afslutning. Vinderne får direkte besked.

Mothsgårdens sommerprogram

Tag på ”Den hemmelige bogstavsmission”!

28. juni – 1. august hele dagen 

Gå på jagt efter de skjulte bogstaver i Mothsgården have og se, hvad der gemmer sig af skøre ord og hemmelige dyr. 

Fri entré.

Pippi leger med ord og historier

22. og 29. juli kl. 13-15

Kom og vær med i Mothsgårdens have, når Mothsgårdens Pippi leger med ord og historier. Fri entré.

Børnerundvisning på Mothsgården

20.,  22. og 27. juli hhv. kl.10-11 eller kl.12-13

Gå med Mothsgårdens Pippi på opdagelse på museet og hør de gode historier, der gemmer sig rundt omkring.

Alder: 4-12 år. Varighed ca. 45 min. Tilmelding på tlf. 72 68 56 56. Begrænset antal pladser. Pris pr. barn kr. 50,- inkl. en is og kolde drikkevarer.

Den store Picnic på Mothsgården

6. august kl. 16-19

Afslut sommerferien sammen med venner og naboer på den store græsplæne foran Mothsgården. Medbring picnictæppe og madkurv. Du kan købe kold vin, juice sodavand og vand i receptionen. Pippi laver sjove lege og alle er velkomne!

 

Læs mere på Rudersdal Museers hjemmeside