Spring til indhold

Soirée H - Vinsmagninger & Huskoncerter - AFLYST

Naboerne på Højleddet i Gl Holte åbner igen stuerne for deres to store passioner, nemlig vinsmagninger af eminente vine, og musikere i verdensklasse.

Nu gentages sommerens succes Soiree H, hvor du kan opleve solistportrætter af kongelige operasolister og intimkoncerter i stuen med musicalstjerner - hverisær akkompagneret af vinsmagninger af de lækreste vine, som er nøje afstemt efter kunstnerne og musikken. Her kan du se programmet for Soirée H - Vinter Edition:

Den ‪3/12 kl. 19‬: Søren Launbjerg & Bourgogne

Søren er smørstemmen bag Aladdin, han er heltetenor og musicalstjerne. Han har spillet hovedroller i bla. Atlantis og Miss Saigon og han synger som det rene, flydende guld. Hertil skal vi nyde smagning af 4 eminente Bourgogne-vine.
Billetpris alt inklusive: 595 kr.

Den ‪10/12 kl. 19‬: Jens Søndergaard & Piemonte

Jens er nok Danmarks bedste basbaryton, han er netop blevet fastansat i solistensemblet på Operaen og var i år nomineret til en Reumert som årets sanger - der er altså nok at fejre til dette solistportræt. Inden koncerten skal vi nyde en lækker vinsmagning af 4 Piemonte-vine (Barolo, Barbaresco, Langhe Nebbiolo, etc.), som er nøje afstemt til solisten.
Billetpris alt inklusive: 595 kr.

Den 17/12 kl. 18: Annette Heick & Jesper Vollmer

5 lette gourmetanretninger, vinsmagning af fire rødvinsbomber og intimkoncert med Annette.
Billetpris alt inklusive: 995 kr.

Den 2/1 kl. 15: Elisabeth Jansson & Champagnesmagning

Elisabeths mezzosopran er mørk, gylden og utroligt smuk. Hun er en del af solistensemblet på Operaen, hvor hun har sunget alle de store mezzo-partier, blandt andet Carmen, som hun sang sidste år. Hun vil synge sine yndlingsarier og sange, og vi glæder os til at høre om hendes karrierevej fra Sverige, til London, München og til København.
Inden solistportrættet skal vi selvfølgelig nyde en eksklusiv nytårs-smagning af 4 forskellige champagner.
Billetpris alt inklusive: 595 kr.

Tilmelding

Skriv navn og antal deltagere til: soireeh@thewinecircle.dk eller overfør det fulde billetbeløb via MobilePay til 21967669 (Frank Thy), hvis du vil sikre dig billetter med det samme

Arrangørerne glæder sig helt enormt, og håber, at I har lyst til at komme og være en del af de her unikke og eksklusive oplevelser. De tør godt love, det bliver fantastisk, og måske et lille lys i en ellers lidt mørk tid.