Monument og skæbnefortællinger i Vedbæk
Besøg Nordstranden i Vedbæk og se det smukke monument og lyt til de gribende skæbnefortællinger om de danske jøder, der flygtede fra Vedbæk til Sverige i oktober 1943.
Den 29. oktober 2023 indviede Rudersdal Kommune et monument på Nordstranden ved Vedbæk Havn for de danske jøder, der flygtede over Øresund til Sverige i oktober 1943.
"Monumentet, som vi om lidt skal afsløre, hedder Flygtninge. Vi sætter det op, fordi mennesker her i vores lokalsamfund satte deres eget liv på spil for at redde andre. Det er der mennesker over hele verden, som gør, når verden står i flammer."
Jeg har været i Danmark i et år og syv måneder. For mig har det været svært at finde nye venner. Jeg skulle lære alt det danske at kende. Kultur. Sprog. Måden undervisningen foregår på. Forskellen på danske og ukrainske unge. Med tiden bliver det nemmere. Jeg har haft travlt med at lære dansk og Danmark at kende. Så på en måde ”glemte” jeg Ukraine, og hvem jeg var. Men nu er det nemmere at rumme begge dele. For Ukraine er en vigtig del af mig. Og hvis jeg skal have det godt, så skal jeg huske, hvem jeg selv er.

Lyt til skæbnefortællinger
Lyt til en serie af gribende skæbnefortællinger, som bygger på Kamma Melchior, Herbert Marcus og Flemming Cohns egne erindringer om de dramatiske dage i oktober 1943 og deres egen flugt. Fortællingerne er blevet til gennem en række personlige interviews. Lyt også til havnefoged Knud Andersen, som fortæller om dem, som hjalp til flugten.
Scan QR koden ved bænken på Nordstranden i Vedbæk og sæt dig og lyt, mens du kigger mod kigger Sverige.
Læs mere om skæbnefortællingerne:
