Spring til indhold

Kulturcenter Mariehøj emmede af glæde og frivillighed

Kultursalen kunne igen byde velkommen til flere end 170 mennesker, der var mødt op for at fejre, netværke og have en festlig aften med hinanden. Årets modtagere af priser inden for kultur- og fritid blev præsenteret.

Mange var mødt op for at overvære at borgmester Ann Sofie Orth uddele fire priser til forskellige lokale ildsjæle på vegne af Rudersdal kommune.

I fredags den 30. september blev det endelig afsløret hvem der fik Talentprisen, Frivilligprisen og Ungdomslederprisen. Modtageren af Kulturprisen blev offentliggjort for få uger tilbage. Det har dog ikke været fremme, hvem de tre andre idlsjæle er. 

KULTURPRISEN GIK TIL JACK OTTO KRISTENSEN

 

Talentprisen, Frivilligprisen og Ungdomslederprisen 

Med Frivilligprisen, som blev indstiftet i 2015, ønsker Rudersdal Kommune at hædre en helt ekstraordinær frivillig indsats. Årets modtager af Frivilligprisen arbejder utrætteligt som gruppeleder og daglig alt-mulig-mand. Mange kan ikke forstille sig, hvordan denne lokale spejdergruppe ville kunne fungere uden årets prismodtager.  

ÅRETS MODTAGER ER HENRIK ELTORP OTTERSTRØM FRA VEDBÆK VIKINGERNE SØSPEJD. 

Ungdomslederprisen uddeles til en frivillig ungdomsleder, som har ydet en særlig ledelsesmæssig indsats i Rudersdal Kommune inden for det organiserede forenings- og kulturliv. Årets ungdomsleder er med til skabe et tilbagevendende festligt og socialt samlingspunkt for musikinteresserede i Birkerød med masser af lyd – og han er et forbillede for nye ungdomsledere.

ÅRETS MODTAGER ER ANDREAS HOFFMANN FRA LYDFEST.

Talentprisen uddeles som en anerkendelse af og opmuntring til en ung Rudersdalborger på max. 18 år. Årets talent er en Kæmper og et talent, der har alt det, der skal til for at gøre sig gældende på verdensplan i netop hendes sportsgren. Med disciplin, dedikation og et særligt talent gjorde hun sig hurtigt bemærket hos trænerne, der godt er klar over, at hun er noget helt unikt.

ÅRETS MODTAGER ER KAISA WULF HANSON, KICKBOXING ACADEMY

 

Forrest fra venstre Andreas Hoffmann (Ungdomslederprisen), borgmester Ann Sofie Orth, Henrik Eltorp Otterstrøm (Frivilligprisen), Bagerst fra venstre Jack Otto Kristensen (Kulturprisen) og stedfortræder for Kaisa Wulf Hanson (Talentprisen) var Claus Falk Kickboxing Academy. 

Foto: Søren Brissing

Årets prismodtagere og borgmester