Spring til indhold

Kom og hjælp os! Gammel Nisse laver ballade!

Vedbækfundenes udstillinger om jægerstenalderen er igen fyldt med nisser.

Gammel Nisse, som har boet her i over 250 år, er sur over, at personalet på museet Vedbækfundene og i Kunsthallen Gl. Holtegaard har glemt at sætte grød frem til ham. Derfor er han i drillehumør og pynter udstillingerne fra jægerstenalderen med nisser.

Der er simpelthen så mange nisser i udstillingerne, og Gammel Nisse har gemt dem så godt, at museet må have hjælp fra områdets børn til at finde dem alle sammen.

Alle børn, der deltager i nissejagten, er med i lodtrækningen om en om en pose med små fine dyr. Vi trækker lod onsdag d. 30. december. Den heldige vinder får direkte besked.

Deltag også i Gl. Holtegaards jule-tegnekonkurrence. Tegn en flot juletegning og vind en præmie. Gl. Holtegård udtrækker to vindere af tegnekonkurrencen d. 21. december.

Hvor er alle Gammel Nisses ting?

Det gør heller ikke Gammel Nisses humør bedre, at han med alderen fået problemer med hukommelsen. Han er begyndt glemme sine ting rundt omkring i Gl. Holtegaards fine barokhave. Han har behov for hjælp til at finde sine ting igen. Kunsthallen Gl. Holtegaard inviterer derfor børn til at gå på jagt i barokhaven efter Gammel Nisses ting.

 

Hvor:

Vedbækfundene og Gl. Holtegaards Barokhave, Attemosevej 170, 2840 Holte

Hvornår:

14. november til 30. december. Tirsdag-fredag kl 12-16. Lørdag-søndag kl. 12-17.

Pris: 

Entre voksne kr. 40. Børn under 18 gratis