Spring til indhold

Frivillig Fordi

Kampagnen ’Frivillig Fordi…’ sætter fokus på de gode oplevelser, frivillighed kan give i hele Rudersdal. Her fortæller lokale frivillige, hvorfor de er frivillige.

Kampagnen er en del af det nationale tiltag Frivillig Fredag. I 2023 fejres Frivillig Fredag den 29. september og 'Frivillig Fordi' inviterer flere med i de frivillige fællesskaber.

I Rudersdal skal du primært holde øje med 'Frivillig fordi'- kampagnen de sidste tre uger i september. Der vil være spots i Reprise Teatret og i Birkerød Biograf, plakater ved busstoppesteder og på kulturinstitutioner. Desuden vil de deltagerne foreninger selv formidle plakaterne flere steder, så hold også øje i dit eget lokalmiljø.

Afsenderne på kampagnen er Rudersdal Kommune, Frivilligcenter Rudersdal, BUS Rudersdal, Rudersdal Idrætsråd og Kulturparaplyen samt alle medvirkende foreninger. Kampagnen er finansieret af Folkeoplysningsudvalget. 

Der er mange gode grunde til at blive frivillig. Forskningen siger, at vi styrker vores mentale helbred ved at gøre noget sammen, gøre noget aktivt og gøre noget meningsfyldt. Det er der mange muligheder for i det frivillige miljø.

Når man spørger de frivillige selv, så viser undersøgelser, at der er mange forskellige argumenter for at blive frivillig:

  • vi gør en forskel
  • vi bliver gladere
  • vi bliver klogere
  • vi får netværk og nye venner
  • vi får gode oplevelser
  • vi får større indsigt i vores samfund.

Vil du med?

Du er også velkommen i det frivillige miljø. Du kan kontakte den forening, du er interesseret i at være med hos, kigge i de mange opslag på frivilligjob.dk eller blot henvende dig til frivilligcentret, så hjælper vi dig i gang, der hvor det har din interesse. Skriv til info@frivilligcentret.dk