Spring til indhold

Frem med kælken og skiene!

Find kælken frem og spænd skiene på fødderne - sneen er kommet til Rudersdal.

Kælkebakker

Der er flere kælkebakker i Rudersdal og den mest udfordrende er den tidligere skihopbakke Holtekollen midt i Geel Skov.

Der er også gode bakker i Vaserne ved klatretræet, ca. 100 m ad Vasestien fra Vasevej, og bag Birkerød Skole, Birkerød Parkvej 12.

For enden af Tornevangsvej i Birkerød – i fårefolden nærmest S-banen – er der gode bakker for mindre børn. Det samme gælder området ved Slugten vest for Sjælsøhallen (ved Ravnsnæsvej) og Søllerød Golfklubs bane.

Se kælkebakkerne på kortet:

Foto: Jean Schweizer

LysLøjpen

LysLøjpen er anlagt som skiløjpe, og om vinteren, når vejret er til det, kan du tage langrendsskiene på og løbe på ski i skæret af de 239 lamper. Løjpen finder du i Rude Skov lige ved Rudegård Idrætsanlæg, og er en 2,5 kilometer lang rute i let kuperet terræn.  

Lyset er tændt hver dag i vinterhalvåret fra kl. 7-9 og kl. 15-22.

Respekter venligst løberetningen, som er ”imod uret” og husk at vise hensyn på løjpen.

Læs mere​ om LysLøjpen

Skøjter på is

Ud på isen?

Bemærk - uden et skilt, som tillader færdsel på isen, er det forbudt at færdes på isen.

Rudersdal Kommune måler ved en længerevarende periode med frostvejr istykkelsen løbende.

Hold dig opdateret på isen her

Søerne bliver åbnet for færdsel, når isen er mere end 13 cm tyk, målt flere steder på pågældende sø. Dvs. at søer kun bliver åbnet for færdsel, når der ingen huller er og istykkelsen er 13 cm på hele søen.

Det er forbudt at færdes på alle søer uden skilte. Det er altid på eget ansvar, at bevæge sig ud på isen - også når søen er åben.