Spring til indhold

Erindringsbio - et tilbud til mennesker med demens

Reprise Teatret i Holte inviterer sammen med Det Danske Filminstitut til Erindringsbio; biografforestillinger til mennesker med demens. Det er i november og januar og det er gratis.

Reprise Teatret i Holte inviterer i samarbejde med Det Danske Filminstitut til Erindringsbio; en filmforevisning på ca. 30 min tilpasset mennesker med let til moderat demens sammen med pårørende, plejepersonale eller frivillige. Filmene er historiske dokumentarfilm fra omkring 1950’erne-1970’erne. Til visningen uddeles en folder med billeder fra filmen, der kan danne udgangspunkt for en efterfølgende snak om det levede liv. Så kom i biografen og sæt gang i minderne.

Forestillinger i november og januar

Forestillingerne finder sted den 21. november 2022 kl. 11.00 og kl. 16.00, den 22. november 2022 kl. 12.00 og kl. 16.00, den 23. januar 2023 kl. 11.00 og kl. 16.00 og den 24. januar 2023 kl. 11.00 og kl. 16.00.

Det er gratis at komme ind og se Erindringsbio i Reprise Teatret, og der serveres kaffe og småkager efter visningerne.

Book billetter på Reprise Teatrets hjemmeside eller på telefon 45 42 10 26.

Reprise Teatret - billetbestilling​

Vælg den dato du gerne vil se film og reserver din billet.

Ved spørgsmål kontakt Maiken Ellegaard Madsen på telefon 21 77 50 55

Få mere information om Erindringsbio:

Erindringsbio​