Spring til indhold

Årets kunster i Rudersdal er Jette Berg

Den lokale billedkunstner Jette Berg er kåret som årets kunstner i Rudersdal 2024.

”Jettes Bergs billedverden kan man se og mærke – det er stemninger fortalt med strøg, optegninger og lag på lag. De mange lag, som man kan ane, giver værkerne en særlig dybde. Resultat, som giver nogle smukke, poetiske og til tider dramatiske værker, kan se enkelt ud, men er fremkommet med megen eftertanke. Hvert billede bliver gennemarbejdet til udtrykket er der.”

Sådan begrunder Rudersdal Kommunes Kunstkomité valget af billedkunstner Jette Berg som årets kunstner i Rudersdal i 2024.

Inspireret af historie og natur

Jette Berg er uddannet billedkunstner og har atelier i Margarinen; en gammel magarinefabrik i Nærum, der i dag huser 10 kunstnere, der arbejder med forskellige kunstformer. 

Jette Berg finder inspiration til sine malerier i vores historie, den kulturelle arv og naturen, og siger blandt andet selv om sin kunst:

”Mine malerier kredser ofte om mødet mellem natur og civilisation. Husenes former, der nærmest vokser ud af de barske landskaber, de står i, kan på samme tid ses som monumenter over menneskets eksistentielle grundvilkår, men også som en malerisk udforskning af det grafiske overfor det organiske og stoflige. Essensen af min kunst er en kombination af oplevelser, følelser og tanker  jeg har gjort mig gennem livet. Jeg er optaget af livets basale værdier, det

Kunstværkstedet Margarinen

Kunstværkstedet Margarinen huser i dag 10 udøvende kunstnere, som arbejder med forskellige kunstarter såsom maleri, skulpturer og keramik.

Værkstedet er opkaldt efter bygningens funktion som margarinefabrik – Nærum Margarine – i perioden 1960 til 1998. Da produktionen stoppede, blev det meste af huset bygget om til at rumme kontorer, men en del af det gamle produktionslokale blev omdannet til et kreativt værksted. Forskellige kunstnere har arbejdet der siden år 2000.

Mindst én gang om året holder Margarinen Åbent Værksted, hvor man kan komme og besøge de forskellige kunstnere i deres værksteder.

Læs mere:

Kunstværkstedet Margarinen​

Anerkendelse fra kunstinteresserede borgere

Anerkendelsen af Jette Berg kommer på baggrund af indstillinger fra borgere i kommunen, som har haft mulighed for at indstille lokale kunstnere til titlen.

For at komme i betragtning til Årets kunstner skal man være bosiddende i Rudersdal Kommune og være udøvende indenfor billedkunst, skulptur, grafik, foto, keramik eller tekstil. Alle kan indstille en kunstner i indstillingsperioden.

De indkomne forslag er blevet vurderet af den siddende kunstkomité, som har indstillet tre kandidater i prioriteret rækkefølge til Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning.

Værker til prisuddeling

Årets Kunstner synliggøres bl.a. ved at kunstneren udformer kunstværker til overrækkelse ved Rudersdal Kommunes fejring af frivillige. Ved Frivilligfesten uddeles Ungdomslederprisen, Frivillighedprisen og Kulturprisen. Derudover trykkes postkort med flere af kunstnerens værker.

Jette Berg får officielt overrakt prisen af borgmester Ann Sofie Oth onsdag den 13. marts 2024 kl. 16.30 ved et arrangement i Rådssalen på Rådhuset.

Mangeårig tradition

Rudersdal Kommune har siden 2008 kåret årets kunstner. 

Læs mere om de tidligere års kunstnere:

Hædring af lokale kunstnere​