Spring til indhold

Tegn og mal

Tegn og mal

Når du er ude i naturen, kan du f.eks. kaste dig ud at male landskaber.

Sammen med Rudersdal Billedskole har vi fem gode råd, når man skal male landskaber:
 

Skitse eller fotos af dit motiv

Når du har valgt dit motiv, kan det være en god ide at lave skitser eller tage fotos, af det du vil male – især hvis du tænker, at male videre på dit billede derhjemme.  

Sammensætning af flere motiver

Du kan roligt udnytte den ”kunstnerisk frihed” og sætte dit landskabsbillede sammen af flere motiver fra forskellige steder.

Dybde i billedet

Arbejd med forgrund, mellemgrund og baggrund, hvis du gerne vil skabe dybde i billedet. Du kan også gøre forgrunden mere detaljeret og roligt lade mellemgrund og baggrund blive mere udvisket. Du kan vælge at have nogen store tydelige genstande i forgrunden som et træ, og små genstande i baggrunden et lille hus. Det er også med til at skabe dybde.

At blive ført ind i billedet

Lav en vej, en sti, en å ind i billedet. Så bliver man taget med ind i billedet, når man kikker på det.

Farver

Tænk på farverne, når du vælger årstid, tid på dagen og stemning.