Strande og badning

Strande og badning

Året rundt kan glade badegæster og vikinger boltre sig i bølgerne ved sund og søer i Rudersdal.

Her kan du bade

Der er både offentlige strande langs Rudersdals 7,5 km lange kyststrækning og badesøer med gode badeforhold. Følgende steder kan du bade: Vedbæk Nordstrand, Vedbæk Sydstrand, Stranden ved Lokeshøj, Skodsborg Strandpark, Stranden ved Stuckmannparken, Sjælsø strand, Badestedet ved Birkerød Roklub, Badeanlæget ved Holte Roklub og Kinabugten i Furesøen. 

Klik på billederne nedenfor, og se beskrivelser af alle de nævnte steder:

 

 Kort over badesteder

  Se på kortet alle de steder, du har mulighed for at komme ud at bade.

 

Følg med i badevandet

Badesæsonen  begynder den 1. juni i Rudersdal. I badesæsonen overvåger Rudersdal Kommune badevandets kvalitet. 
Følg med i badevandet (målinger)​

Alger?
Ser du begyndende algedannelse, så lad være med at gå i vandet her – heller ikke kun til fødderne – og lad ikke din hund drikke af vandet.

Ser du noget unormalt ved vandet, fx opblomstring af alger, som vi endnu ikke har registreret, hører vi gerne fra dig.

Giv os et praj om alger

Hold øje med vandet

Vær opmærksom på vandets udseende og lad være med at bade:

  • Hvis der har været kraftige regnskyl det sidste døgn.
  • Tre - fire dage efter kraftig længerevarende regn.  
  • Hvis der er mange alger i søen, dvs. når vandet er meget uklart eller meget grønt.
  •  Hvis der er mange alger i Øresund, dvs. når vandet er uklart, indeholder store fnug, eller der er grønlig, gul eller brunlig hinde på vandet.