Spring til indhold

Skove og naturområder

Skove og naturområder

Rudersdal Kommune er en af de grønneste i Nordsjælland. Med de mange skønne skove og åbne grønne områder har du rige muligheder for at bevæge dig ud i naturen.

Naturområder udgør næsten halvdelen af kommunens areal. Alene skovene som Rude Skov, Jægersborg Hegn og Geel Skov dækker tilsammen 26 procent af arealet i Rudersdal. Rude Skov er den største skov i kommunen, men du kan finde mange andre mindre skove og naturområder, som kan give dig og familien grønne glæder og naturoplevelser året rundt.   

Klik på billederne nedenfor og få mere info om de enkelte skove og naturområder:

 

Foto: Hundeluftere på Sjælsøstien
Hundeskove

Med hunden i skoven

Når du går tur med din hund på kommunens grønne områder, parker og skove, skal hunden være i snor. Du kan have den med uden snor i kommunens hundeskove, men skal have den under kontrol og opsyn. 

  • Bistrup Hegn
  • Frederikslund Skov øst for jernbanen
  • Geels Skov
  • Jægersborg Hegn, det nordøstligste hjørne – øst for jernbanen
  • Søllerød Kirkeskov
  • Trørød Hegn

Se på kortet nedenfor, hvor du kan finde hundeskove. Husk, hunde skal altid føres i snor, hvor der er græssende husdyr.  

Løs hund på stranden

Du må lade din hund være løs på stranden i vinterhalvåret, dvs. fra 1. oktober til 31. marts, med mindre der står skilte om andet ved stranden.

Se mere på Naturstyrelsens hjemmeside:

Naturstyrelsen

Husk at tage hensyn til skovens dyr og de øvrige brugere af naturen.

Løse hunde kan skræmme og stresse dyrene i nature. Nogle børn og voksne er bange for hunde, og de skal også kunne færdes trygt i naturen.

Derfor: HUSK at hunden skal være i snor alle andre steder end i hundeskove og på stranden i den perdiode, som er nævnt ovenfor.

Husk at samle "hunde-hømhømmerne" op – også ude i skoven. Bortset fra, at de er ulækre at træde i, kan ekskrementer viderebringe bakterier og sygdomme.

Her kan du se, hvor du kan lufte din hund uden snor.

Hundeskove (Naturstyrelsen)

 

Foto: Heste, foto af Jean Schweitzer
Ridning

Hvor må du ride?

Vi har ridestier i Rude skov, Kirkeskoven, på Rygård Overdrev og i Jægersborg Hegn.

Du kan finde ridestier i disse områder på Naturstyrelsens hjemmeside.

Ridestier (Naturstyrelsen)

Hvis du vil ride i Jægersborg Hegn, skal du have et ridekort til Jægersborg Dyrehave. Du kan søge på Naturstyrelsens hjemmeside:

Ridekort til Jægersborg Hegn (Naturstyrelsen)

Bålpladser i skovene

Der findes mange skønne bålpladser i Rudersdal Kommune, du frit kan benytte. De findes dels på kommunens egne arealer, dels i statsskovene.

På disse særligt indrettede bålpladser må der afbrændes rent, tørt træ.

Bålpladser og lejrpladser

RudersdalRuten Cyklister
Pas på hinanden i naturen

God stil i skoven

Rudersdal byder på gode forhold for motionister, cyklister og mountainbikere. Andre ønsker måske en stille tur i skoven, nogen rider en tur på hesten eller vil gerne lufte hunden. Det afgørende er, at vi alle skal kunne nyde vores vidunderlige natur, og det kan vi også sagtens ved bare at tage en smule hensyn til hinanden.

Pas på hinanden

 

Foto: Skoven Dag. Arrangement i naturskolen ved Rude Skov. Børn der klatrer i træer.
Naturskoler i Rudersdal

Kender du naturskolerne?

I Rudersdal kan du besøge Naturskolerne i Raadvad  og i Rude Skov, hvor Grevemosehus (en gammel skovløberbolig anno 1900) også ligger. 

Naturskolerne drives i samarbejde mellem Rudersdal Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Gentofte Kommune, samt Naturstyrelsen Hovedstaden. Naturskolerne har bl.a. tilbud til daginstitutioner og skoleelever på forskellige trin samt holder kurser for pædagoer og lærer.

I løbet af året arrangerer naturskolerne også aktiviteter for alle interesserede - fx Skovens Dag i maj og Naturens Dag i september. Hold øje med arrangementer på Oplev Rudersdal - hvis du vil med til næste arrangement på naturskolerne.

Du kan læse mere om naturskolerne her:
Naturskolerne.dk