Skateparker i Rudersdal
Der er fire steder, du kan finde skatebaner, hvis du vil ud at skate med dine venner. Hold afstand og pas på hinanden, når I skater.

En del af Aktivitetsoasen Nærum Ungecenter
Du kan skate ved aktivitetsoasen ved Nærum Ungecenter, som er åben for alle. Der er forskellige skate-redskaber: grindrail, quarter pipe, funbox m.m.
ADRESSE
Nærum Ungecenter, Biblioteksalleen 2, 2850 Nærum

Godt og småt
På Trørødskolen er der en rampe, hvor du kan skate uden for skolens åbningstid. Rampen består af 9 pladers minirampe med 6 pladers almindelig mini og 3 pladers extension i den ene side (overfor hinanden). Rampen er bundsolid og lavet med skatelite plader. En lille rampe med plads til en god session.
ADRESSE
Trørødskolen, Gammel Holtevej 2, 2950 Vedbæk

For nybegyndere og letøvede
Skateparken Gertrud ved Vedbæk skole er lukket på ubestemt tid grundet renovering.
Du kan skate på ramperne ved Skatepark Gertrud, som ligger på parkeringspladsen ved Vedbæk Skole.
Gertrud er en meget ‘lille’ skatepark i den forstand, at der er få obstacles i parken. Arealet er dog relativt stort. Parken er bygget professionelt i træ og stål, og er en perfekt park for en nybegynder eller den letøvede skater
ADRESSE
Vedbæk Skole, Henriksholms Alle 2, 2950 Vedbæk

Streetsport i Birkerød
I Birkerød finder du en 1800 m2 stor skatepark på arealet mellem Birkerød Idrætscenter og Søndervangshallen. Parken er for løbehjuls- og skateboard-brugere i alle aldre og på alle niveauer. Der er masser obstacles, som er til for at du kan lave grinds og airs, spins og flips.
Den store beton bowl er for mere avancerede skatere, men generelt er det et godt sted for nybegyndere at starte deres skating karriere her
Hold dig opdateret på aktiviteter og skatemiljøet i Birkerød:
Rudersdal Skate&Create (Facebook gruppe)
Læs mere om Rudersdal Skatepark:
ADRESSE
Bistrupvej 1, 3460 Birkerød