Seniordage i Rudersdal

Seniordage i Rudersdal

Projektgruppen bag Seniordage Rudersdal har besluttet at udskyde Seniordagene til 2021.

 

Foto: Ældre herre på cykeltur
Ses vi i 2021

Seniordagene udskydes til 2021

Forberedelserne til Seniordagene er i fuld gang, men grundet usikkerheden omkring, hvordan corona-situationen er i slut august/start september, har Rudersdal Kommune besluttet, at udskyde Seniordagene til 30. august - 2. september i 2021.

65+ er en særlig risikogruppe, og vi vil være sikre på, at det er forsvarligt at byde indenfor i nye fællesskaber før vi gennemfører Seniordagene. Det kan vi desværre ikke være lige nu og udskyder derfor til 2021.

I mellemtiden vil vi lave tiltag, der kan bringe os ”Tilbage til fællesskabet”.

Vi forventer at starte til efteråret, når fritidslivet er åbent igen og tage rigtig fart i det nye år. Det vender vi tilbage med.

Værd at vide om at deltage ved Seniordagene

Hvem kan være med?
Hvad kan man deltage med?
Hvad skal man gøre for at være med?
Hvad gør kommunen?
Spørgsmål

 

Grøn Puls fællestræning

Hvem er Rudersdal Seniordage for?

Seniordagene er for dem, der har rundet de 65 og som gerne vil inspireres til et godt seniorliv. Rigtig mange 65+'ere er del af et fællesskab, men der er stadig mange, der gerne vil være med, eller som har brug for en hånd fra en nabo eller veninde for at finde et fællesskab. Det fællesskab kan være både inde eller ude i naturen, en idrætsaktivitet, en hjerneaktivitet, en fælles interesse, der kan holde kroppen i gang, holde hjernen frisk og holde humøret højt.

 

Afslapning i skoven

Fælles fokus for Rudersdal Seniordage

Aktiviteterne i programmet skal være med til at inspirere til at: 

  • holde hjernen frisk, ved at beskæftige dig med noget, som du interesserer dig for, eller lær og bliv inspireret af noget helt nyt. 
  • holde kroppen igang, gennem bevægelse indenfor eller ude i den friske natur.
  • holde humøret højt, sammen med gamle bekendte eller nye mennesker, som du kan snakke, grine og opleve nyt sammen med

 

Hvem står bag?

Seniordagene skal være med til at vise de mange muligheder Rudersdal Kommune har for at leve et aktivt seniorliv.

Da Seniordagene henvender sig til en bred målgruppe er der mange, der er med til at lave Seniordagene f.eks. Frivilligcenter Rudersdal , Social og Sundhedsområdet, Kulturområdet samt eksterne partnere som f.eks Seniorrådet og Ældre Sagen.

Det er Rudersdal Kommune i samarbejde med MST Nordic, der står bag Seniordagene.