Spring til indhold

Liv og kultur i byrum, lokalområder og på handelsstrøg

Liv og kultur i byrum, lokalområder og på handelsstrøg

Vil du tiltrække handlende til din bymidte med en kulturel aktivitet – eller vil du skabe liv med kultur i parken tæt på, hvor du bor? Som forening, borger eller erhvervsdrivende kan du søge om tilskud til kulturaktiviteter, der giver oplevelser for alle og trækker publikum i din retning.

I Rudersdal Kommune har vi imponerende mange borgerdrevne byfester og initiativer i handelsgaderne. Det skaber liv i bymiljøerne og lokalområder og skaber gode mødesteder, man ikke finder, når man shopper på nettet eller nyder sin kaffe i haven. 

Har du en idé til et kulturelt arrangement – stort som småt – der kan trække publikum i din retning, så søg om et tilskud til Liv og kultur i byrum, lokalområder og på handelsstrøg.

Du kan fx ansøge om et tilskud til en jazztrio, der kan spille ude foran din butik, en barbershopkoncert i din frisørsalon eller en cirkusworkshop for børn midt på torvet.

Vær opmærksom på

  • at aktiviteten skal komme flest mulige til gode og derfor være offentligt tilgængelig og markedsføres bredt (som minimum i kulturkalenderen på Oplev Rudersdal (LINK)).
  • at aktiviteten ikke må have en kommerciel karakter. Du kan fx ikke få tilskud til permanente forbedringer af din virksomhed, herunder indkøb af inventar.
  • at du selv skal drive aktiviteten i mål med markedsføring, eventuelle indhentninger af tilladelser mv. Men vi vejleder gerne.
  • at der i et rimeligt omfang skal være tale om en aktivitet, der ikke tidligere har modtaget tilskud eller modtager kulturelt tilskud på anden vis.
  • at aktiviteten skal foregå i 2023

I ansøgningen lægges der desuden vægt på projektets budgetmæssige og organisatoriske bæredygtighed.

Du begynder ansøgningen ved at beskrive din ide her 

Beskriv din ide og ansøg her  

Skriv til kulturkonsulent Merete Arnoldi på mear@rudersdal.dk, hvis du vil drøfte dine idéer.

Læs hvad du skal være opmærksom på ved udendørsarrangementer i vores arrangørguide:

Arrangørguide