KulturSlangen

KulturSlangen

Natur, kunst og historie

KulturSlangen er en rute, der kombinerer natur, kunst og historie. Ruten er 14,5 km lang, og løber fra Næsseslottet ved Furesøen i vest til Vedbæk Havn og Øresund i øst.

KulturSlangen er et sammenhængende stiforløb. Ruten slanger sig gennem Rudersdal Kommunes smukke varierede natur og går igennem skov og åbne landskaber. KulturSlangen løber desuden gennem villakvarterer og byområder på stier og veje, og kan derfor kun i sin helhed eller i mindre etaper gennemføres til fods eller på cykel.

 

Ruten kan følges, som du har lyst og tid til og fra et hvilket som helst
begyndelsespunkt. Du behøver med andre ord ikke nødvendigvis have Næsseslottet
eller Vedbæk Havn som begyndelsessted.

historiske Steder på KulturSlangen 

Næsseslottet - Frédéric de Coninck og den florissante handel

Kongevejen - Rådhus og >Rude Stald 

Søllerød sø - Industri og fattighus

Søllerød - Sognekirke og landsteder

Gl. Holtegaard og Vedbækfundene - Barokhave, kunst og arkæologi 

Nærum - Kikhanerenden og Colbiørnsen

Grisestien - Fra jernbane til cykelsti

Frydenlund - Struensee og Caroline mathilde, i dag æbleplantage

Vedbæk - Stationsby og håndværkermiljø

Vedbæk Havn - Fiskerleje, lystbådehavn og landsteder  

Bemærk: Selve Næsseslottet er PRIVAT ejendom. Det er derfor kun tilladt at færdes på stien neden for slottet. Man kan fint se slottet fra stien ved Lille Kalv.

 

 

Flere ture på KulturSlangen 

Har du mod på mere kulturhistorie? Der er i forbindelse med KulturSlangen flere mindre ture. Det er afstikkere fra den oprindelige rute, der sætter fokus på historien omkring Vedbæk, Gl. Holtegaard og Næsseslottet.  

 

Fakta

RudersdalRutens Univers er et helt unikt motions-, oplevelses- og naturunivers med mange forskellige muligheder for oplevelser i naturen. Du kan finde ruter og stier, hvor du kan løbe, cykle og gå en tur. Universet rummer også en række aktivitetsoaser, hvor du kan træne og være aktiv alle ugens dage, hele året rundt.

Vidste du at...

  • Etableret i 1996
  • KulturSlangen er en natur og kulturhistorisk rute
  • I tilknytning til KulturSlangen stiftede en række lokale kunstnere foreningen 'Kunstnerne bag KulturSlangen', som siden 1996 hvert år den sidste weekend i september åbner deres værksteder for interesserede besøgende
  • I 2014 er KulturSlangen genopfrisket med nye pæle og piktogrammer og integreret i RudersdalRutens Univers, som en selvstændig temarute
  • Der står to infotavler på KulturSlangen en ved Næsseslottet i Holte og en ved Vedvæk Havn
  • KulturSlangen er 14,5 km hver vej i alt 29 km
  • KulturSlangen er skiltet.