Grisestien

Dette stop fortæller historien om den gamle jernbanestrækning mellem Jægersborg og Vedbæk.

Historien fortæller...

Den lange sti mellem Nærum og Vedbæk hedder Grisestien, fordi der engang kørte et tog her, som hed Grisen. Jernbaneskinnerne blev taget op i 1923, og den nedlagte jernbane blev lavet om til en natursti.

Men hvorfor blev toget kaldt for grisen? Måske var det fordi togets fløjte lød som en gris, der skreg? Den lød helt anderledes end fløjterne på fabrikkerne ved Mølleåen, som fløjtede, når arbejderne fik fri fra arbejde. Det kunne nemlig ikke nytte noget, at folk troede de havde fri fra arbejde, hver gang toget kom forbi. Det kan også være togets bevægelser henover de ujævne skinner, der har givet toget navnet Grisen? De første skinner var i hvert fald dårlige og passede ikke til de tunge tog.  Det skulle have set ud som en gris i løb, når toget kørte hen over skinnerne. I dag kaldes mange små lokaltog for Grisen, men navnet stammer fra toget, som tidligere kørte her. Så du kommer nok ikke til at møde en gris på Grisestien – men man kan selvfølgelig aldrig vide.

 

En jernbane til industri

Jernbanen mellem Jægersborg og Vedbæk åbnede den 25. august 1900. Banen blev anlagt, så tog fra Vedbæk kunne køre med kul og andre varer til fabrikkerne ved Mølleåen.

Langs Mølleåen har der siden middelalderen ligget en række vandmøller, som blev brugt til at male korn til mel. I løbet af 1600-tallet og 1700-tallet blev de gamle kornmøller udgangspunktet for den tidligste industri i Danmark – en industri, som brugte vand som drivkraft til maskinerne. Der blev produceret krudt, papir, jernvarer, klæde, kobber og messingtøj. I løbet af 1800-tallet blev vandkraften suppleret med dampmaskiner, som skulle fyres op med kul. Kul til dampmaskinerne og andre varer til fabrikkerne ved Mølleåen blev transporteret med hestevogn. Det var alt for dyrt, tungt og besværligt. Derfor blev Jægersborg–Vedbæk jernbanen anlagt.

Vedligeholdelsen af jernbanen medførte fra starten store omkostninger. Jernbanen var anlagt med dårlige materialer. Allerede fire år efter, at de første jernbanesveller var lagt under skinnerne, var svellerne rådne. Der blev også sat passagervogne på togene, så folk kunne bruge jernbanen til at tage en tur stranden i Vedbæk. Men hverken godstrafik eller passagertrafik bliver så stor som forventet. Derfor blev det heller aldrig en god forretning at køre med tog på jernbanen.

Fra 1921 stoppede passagertransporten, og banen blev herefter kun brugt til godstransport. Jægersborg-Vedbæk jernbanen havde så dårlig økonomi, at jernbanestrækningen mellem Nærum og Vedbæk blev nedlagt i 1923. Skinnerne blev taget op, og den nedlagte jernbane bliver udlagt til en natursti, den sti du står på lige nu.