Den hidsige kratheks

Den hidsige kratheks

Hvis du ligesom Kratheksen vil lave dine egne remser, kan du klippe eventyrlige gækkebreve og skrive dine mange remser på.

Kan du ikke hjælpe Kratheksen med at huske den gamle trylleremse, så hun kan komme sikkert ud af krattet?

Tornekrat, vig for mig, lav en sti på min vej...

Du kan måske finde på dine helt egne trylleremser.

Kratheksen ridser i træstammerne, men du kan lave dine egne kratheksetrylleremsegækkebreve.
 

Det skal du bruge

  • Papir
  • En spids saks/silhuetsaks
  • Blyant

Sådan gør du

Fold papiret to gange og tegn skabelonen op eller lav et gækkebrev efter fri fantasi. Det samme gælder for gækkeversene. Du kan bruge Kratheksens eller skriv dine egne gækkevers!

Gæk, gæk, gnæks,
jeg er en lille heks.
En hilsen sender jeg til dig,
men mit navn jeg skriver ej.
Gæt mit navn,
jeg tror, du kan,
hvis du bruger din forstand.
hilsen ……….
Et eventyr, en edderkop,
med en kæmpemæssig krop,
sender jeg til dig.
Mit navn det står med spindelvæv,
kan du mon gætte,
hvem der skrev.

Og nu er det din tur til at finde på!