Tag hunden med i skoven
Elsker du at gå tur i skoven med din hund, byder Rudersdal på en række gode muligheder.
I seks skove kan du lade din hund gå frit uden snor, men du skal selvfølgelig holde øje med den og kunne kalde den til dig, hvis behovet opstår.
Du finder hundeskovene her:
- Bistrup Hegn
- Frederikslund Skov, øst for jernbanen
- Geels Skov
- Jægersborg Hegn, det nordøstligste hjørne – øst for jernbanen
- Søllerød Kirkeskov
- Trørød Hegn
I Frederikslund Skov er det kun en del af skoven, som er hundeskov. Derfor har vi sat skilte op, som viser, hvor hundeskoven begynder og slutter.
Når vi kun har sat skilte op her, skyldes det, at de øvrige skove er statsskove.
Uden for de særlige hundeskove skal du huske at have hunden i snor af hensyn til andre gæster i naturen.
Både børn og voksne kan blive bange for hunden, selv om den ikke vil gøre fortræd, og andre dyr kan blive skræmte.
Løse hunde kan forstyrre både flora og fauna, særligt ynglende fugle. Samtidig kan færdsel uden for stierne i skovene føre til nedtrampning af vegetation og forstyrrelse af jordbund og plantevækst, hvilket kan påvirke områdets biodiversitet.