Naturperler
Det særlige ved naturen i vores kommune er vores skove, søer, moseområder og marker – fra Rude Skov og Vaserne til Sjælsø og Mølleåen.
Du kan være heldig at høre en nattergal synge i Maglemosen tidligt om morgenen eller se sjældne planter som kæruld og den kødædende plante soldug i Malmmosen. Du kan også tage familien eller en ven under armen og forsvinde væk i det mere end menneskehøje pilekrat, der omgiver gangbroen ved Sjælsø.
Stier, skilte og informationstavler møder du mange steder, hvor du bevæger dig ud.
Kravl op i det 7 meter høje fugletårn
Herfra kan du se langt, over Furesøens Store Kalv til Næsseslottet, eller du kan snævre blikket ind og se lappedykkere, troldænder og terner. Mere end 180 forskellige fuglearter lever i Vaserne, som er et fredet sø- mose og sumpskovsområde på 135 hektar. På Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside kan du finde information om det rige fugleliv i Vaserne.
Vaserne (Dansk Ornitologisk Forening)
Fugletårnet er for både ornitologer og almindeligt naturinteresserede. Kørestolsbrugere og gangbesværede kan komme i ind tårnets underetage via en lang rampe. Det er opført i samarbejde med Aage V. Jensens fond, som ejer det meste af området.
Vaserne (Aage V. Jensens Naturfond)
Kender du en kærguldsmed?
I Vaserne møder du en mosaik af forskellige naturtyper, dvs. rørskov, ellesump, sø, pilekrat, vandfyldte tørvegrave, løvskov og enge. Derfor er det attraktivt for et mangfoldigt liv af fugle, og planter og insekter, fx stor kærguldsmed, der har en stor, gul plet på bagkroppen, og den sjældne bille lys skivevandkalv.
Der er to gode stier, så det er let at gå på opdagelse. Fugleværnsfonden afholder guidede ture i området. Formidlingstavler fortæller, så både børn og voksne forstår meget mere om den natur, der ligger lige uden for vores hoveddør.
På Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside kan du finde god information om Vasernes plante- og dyreliv. Se kort over området og find forslag til udflugter.
Vaserne (Danmarks Naturfredningsforening
Maglemosen fortæller om livet for 7000 år siden
Maglemosen er i dag et mose –og engområde med spredte grupper af pilebuske og træer. For 7.000 år siden, i stenalderen, var det en fjord, Vedbæk Fjord, der gik helt herind. Arkæologiske udgravninger har afdækket bopladser, grave og redskaber fra et jægerfolk, der boede langs bredderne i den sidste del af jægerstenalderen. De levede af at gå på jagt, fiske og samle planter i naturen.
Et af fundene fra Maglemosen er en grav med en ung kvinde, der lige har født et barn. Barnet er lagt på en svanevinge. Fødslen er gået for tidligt i gang, og hverken mor eller barn overlevede. Du kan se gravene med skeletterne fra Maglemosen, Vedbæk-fundene, på Gl. Holtegaard. Her kan du også komme helt tæt på det dyreliv, der fandtes dengang i den tætte urskov og ved Vedbækfjorden.
Går du op i en af de to udsigtsplatforme, kan du fornemme den gamle Vedbæk Fjord.
Hør nattergalens sang
Nattergalens sang er kraftig og varieret. Som navnet siger, så hører man den bedst om natten, når andre fugle sover – eller tidligt om morgenen. I Maglemosen lever den i pilekrattet.
Vil du ud at lytte til nattergalen, eller trænger du bare til en gåtur, kan du finde to stier, der krydser moseområdet i nord-sydgående retning.
Desuden fører en natursti dig gennem mosen, fra Henrikshave i nordvest til Henriksholms Allé/Gøngehusvej i sydøst.
En kødædende plante vokser i Malmmosen
Hvis du går tur i Malmmosen, kan du kigge efter den kødædende plante soldug. Den vokser på tørvemosefladen, dvs. på den gyngende mosebund, hvor man ikke skal bevæge sig ud. Soldug kan være svær at få øje på. Det er en lille plante med røde rande på kronbladene, der gemmer sig mellem tørvemosserne. På de røde rande sidder et sukkerstof, der lokker insekter til – hvorefter kronbladene lukker sig sammen om de små dyr. På den måde får solduggen næring i den ekstremt næringsfattige mose.
Mosen er smukkest i juni, når kærulden blomstrer. Så er store flader dækket af et flor af hvide totter. Både soldug og kæruld vokser kun to-tre andre steder i vores kommune.
Sjælsø: Gemt fra verden i pilekrattet
Gangbroen bugter sig gennem pilekrattet ved Sjælsø i det sydvestlige hjørne. Her er du omgivet af mere end menneskehøjt pilekrat og sumpskov, næsten som i en helt anden verden. Du kan forsvinde langt ind i naturen. En sidegren på gangbroen fører ud til et fugleskjul i rørskoven.
Sjælsø er den største sø i Nivå-systemet, men den er ikke dybere end 5,5 meter. Du kan tage en badetur i søen fra Sjælsø Strand, hvor der er anlagt sandstrand og en 20 meter lang badebro.
Fiskebestanden i Sjælsø er god, så du kan få både gedde, sandart, aborre og ål på krogen.
Mølleåen er industriens vugge
Går du ad stierne ved Mølleåen, kan du måske forestille dig, at området engang var et travlt industrimiljø. Møllerne udnyttede vandkraften, så man kunne fremstille krudt, kobber, stål, papir og tekstil. Små fabriks-samfund opstod langs møllerne fx Strandmøllen og Raadvad med den kendte knivfabrik. Både møller, fabriksbygninger og huse, hvor folk boede, kan du se i dag. Der er ni mølleanlæg i alt, fra Furesøen til Øresund, over en strækning på 12 kilometer.
Mølleådalen er udpeget som et af de 25 nationale industriminder, fordi det er ét af Danmarks ældste industrilandskaber. Her finder man de bedste eksempler på dét at udnytte vandkraft som energikilde.
Ravneholm Skov grænser op til Mølleåen mod syd. Her kan man for et øjeblik tro, man er kommet sydpå. Landskabet er så bakket, at det har fået tilnavnet det danske Schweiz. Folk mødes for at gå vandreture og motionister er ude at cykle. Langs med åen er der ellesump, men du kan gå langs åbredden de fleste steder. Hulveje skærer sig gennem skoven – det er de gamle kulsvierveje fra Nordsjælland, hvor kulsviere lavede trækul i de store skove, ind til Kultorvet i København.
Lyset er tændt i Rude Skov
Hvorfor ikke løbe – eller stå på ski – i skoven, når det er vintermørkt? Her kan du snuse den friske luft ind i lungerne og mærke den bløde skovbund under skoene. Lys-løjpen i Rude Skov er en oplyst rute på 2,5 kilometer, hvor lyset er tændt fra kl. 15 til 22 i vinterhalvåret.
Når der er sne, er ruten forbeholdt skiløbere – resten af tiden kan alle løbe der. Trafikken af mennesker kan være intens, så skriv dig bag øret, at man helst skal bevæge sig ”imod uret.”