Spring til indhold

Sankthans i Birkerød

Så er det snart tid til sankthansbål og hygge på Cirkuspladsen - traditionen tro.

Sankthans aften på Cirkuspladsen – mellem Byagervej og Nørrevang i Birkerød er blevet en stærk tradition, hvor springgymnasterne fra Skjold Gymnastik ruller madrasser ud og springer højt til vejrs – om kap med heksen. 

Duo Mosaik spiller traditionen tro den danske sommernat ind med stemningsfuld musik fra alverdens lande. 

Det er Jonko Jordanov på harmonika og Michael Møller på guitar og mandolin. De akkompagnerer også til de danske fællessange – udover Midsommervisen, som står i programmet, der bliver delt rundt på pladsen inden båltalen.

Ved dette kommunale sankthansarrangement er det meningen, at foreninger skal have mulighed for at vise, hvad de kan. I år er det spejderne fra 1. og 2. Birkerød gruppe, der kommer og laver børnebål og voksenbål med hekse, og de står også for salg af øl, vand og popcorn, hvor et forhåbentligt overskud skal gå til en sommerlejr i udlandet.

Så tag madkurven og tæppet med og nyd en af årets lyseste aftener på Cirkuspladsen.

Program fredag 23. juni

Kl. 19.00     Michael Møller byder velkommen

                    Duo Mosaik spiller musik mens gymnasterne varmer op

Kl. 19.15     Skjold Gymnastik Birkerød – Salto Teens (13-17 år)

Kl. 19.30     Børnebålet tændes og vi synger ”Heksemutter” - hvis der ikke er forbud

Kl. 20.00     Skjold Gymnastik Birkerød – DGI Nordsjælland 10-14 Øst

Kl. 20.15     Duo Mosaik spiller musik fra alverdens lande

Kl. 20.45     Midsommertale ved Khaled Mustafa, medlem af Kommunalbestyrelsen (Lokallisten), Kultur- Fritidsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og formand for Bestyrelsen for Ung i Rudersdal.

Kl. 21.00       Det store bål tændes, hvis der ikke er forbud

                      Duo Mosaik akkompagnerer til fællessang:   

                      Midsommervisen (Melodi: Lange-Müller) 

                      Danmark nu blunder  

                      Midsommervisen (Melodi: Shu-bi-dua) 

 

NB: Grundet tørke vides det endnu ikke om der vil blive tændt bål - men resten af arrangementet vil blive afviklet som planlagt.