Spring til indhold

Rudersdal Musikskole afholder nytårskoncert

Den 5. februar står Rudersdal Musikskoles unge talenter klar til at fejre det nye år med orkestermusik og flotte vokaler.

For første gang nogensinde åbner Rudersdal Musikskole dørene til en storslået nytårskoncert. Det sker søndag den 5. februar 2023 kl. 15.00 på Nærum Gymnasium.

For Fuld Blæs og Vocal Chords

Oplev et varieret program fra harmoniorkestret For Fuld Blæs. Flere af numrene med solist Christoffer Brodersen i spidsen. Hør hvordan det lyder, når de 30 unge blæsere leverer sange som ”Cry Me a River” af Arthur Hamilton og ”Viva La Vida” af Coldplay.

For Fuld Blæs er et samarbejde mellem fire forskellige musikskoler: Rudersdal, Allerød, Furesø og Hillerød Musikskole.

Rudersdal Musikskoles rytmiske vokalgruppe Vocal Chords optræder med flotte korarrangementer. Gruppen dyrker blandt andet musik fra dengang, rocken for alvor var flerstemmig. Derfor kan du forvente sange af ABBA, Fleetwood Mac, Eagles, The Beatles og Steely Dan.

Vocal Chords har eksisteret siden 2018 og består af både sangelever og guitarister med en kærlighed til poprock.

Efter koncerten serveres et glas bobler til alle.

Om Christoffer Brodersen

Christoffer Brodersen er uddannet fra Det Danske Musicalakademi i 2003 og har medvirket i adskillige musicals og teaterkoncerter.

Han har haft fremtrædende roller i opsætninger som Les Miserables, Chess, Miss Saigo. Senest var han med til at blæse publikum omkuld i Royal Arena-opsætningerne af We Will Rock You og Jesus Christ Superstar - begge med Christoffer i hovedrollen.

Info

Tid: Søndag den 5. februar kl. 15.00-16.00

Sted: Nærum Gymnasium, Nærum Hovedgade 30, 2850 Nærum

Entréen er fri.