Spring til indhold

Ny naturtrappe i Vaserne

Rudersdal Kommune har etableret en ny, smuk adgang til Vaserne fra Fyrrebakken med støtte fra Aage V. Jensens Naturfond.

 

En ny naturtrappe i Vaserne skal lette de besøgendes adgang og færdsel til området. Naturtrappen indvies onsdag den 24. maj kl. 16 fra toppen af trappen, for enden af Fyrrebakken.

Bag den nye trappe står Rudersdal Kommune, og projektet er støttet af Aage V. Jensens Naturfond.

Naturtrappen er 50 meter lang og bygget af træstolper. Senere skal et nyt trædespor i grus syd om bakken gøre det lettere for besøgende med barnevogn og lignende at komme ned til Vasestien.

Alle er velkommen til at møde op og være med til at fejre den nye trappe - vi byder på kaffe og kage, og der vil være taler fra både kommunen og Naturfonden.