Spring til indhold

Netværkstræf Rudersdal 2021

Netværkstræf Rudersdal er for foreninger, frivillige, netværksgrupper, virksomheder og kommune

Er du interesseret i at udvide dit netværk og møde nye samarbejdspartnere, så kom til Netværkstræf Rudersdal den 11. oktober kl. 15.30 – 18.00 i Kultursalen på Kulturcenter Mariehøj. Der vil være let traktement og mulighed for at netværke videre (caféen) fra 18.00-19.30.

Til Netværkstræf Rudersdal sætter vi fokus på samarbejde, partnerskaber og videndeling. Du får chancen for at lære lokalmiljøet endnu bedre at kende, præsentere dit eget virke, finde partnere, du kan indgå nye samarbejder med og du kan selv tilbyde en hånd til foreninger, projekter, virksomheder og kommunale institutioner, der har brug for det.

Netværkstræffet arrangeres i samarbejde mellem Rudersdal Kommune og Frivilligcenter Rudersdal og er for foreninger, frivillige, netværksgrupper, virksomheder og kommune.

Netværkstræffet er for alle, som gerne vil

  • møde journalist, forfatter og foredragsholder/moderator Karen Lumholt, der vil holde oplæg om de nye frivillige, nye organiseringsformer og fremtidens fællesskaber, og hvad der skal til for at skabe et godt samarbejde frivillige, foreninger, kommune og erhvervsliv.
  • udvide deres netværk.
  • finde nye samarbejdspartnere og etablere nye kontakter - fx i foreningslivet, kultur- og idrætslivet, i erhvervslivet eller i kommunen.
  • høre gode eksempler på, hvad der kan komme ud af at samarbejde på tværs i Rudersdal.

Vi begynder arrangementet med oplæg ved Karen Lumholt. Vi fortsætter med dialogstationer, hvor deltagerne møder hinanden, bliver inspireret og måske laver nye aftaler om samarbejde. Vi slutter med fri mingling og et let traktement.

Inspirationskatalog

Som forberedelse til arrangementet vil vi opfordre jer til at udfylde en formular, hvor I kort beskriver jeres virke, hvad I ønsker at samarbejde om, og hvad I kan tilbyde.

Jeres præsentationer, ønsker og tilbud samles i et katalog, som udsendes til alle deltagere inden arrangementet. Kataloget giver jer et overblik over hvem, der deltager, og hvem det kunne være relevant for jer at gå i dialog med om et evt. samarbejde.

Vi ses til networking og til et hyggeligt og inspirerende træf.

Karen Lumholt

Billetter

Der er fri entré, men billetter skal bestilles her (efter først til mølle-princippet):

Bestil billet

Tilmelding senest den 27. september 2021

Udfyld formular til inspirationskatalog her:

Formular til inspirationskatalog

Formularen skal udfyldes senest den 20. september 2021 kl. 12.00.

Tid og sted

Tid: Mandag den 11. oktober 2021, Kl. 15.30 – 18.00 samt let traktement og mulighed for at netværke videre (caféen) fra kl. 18.00-19.30.

Sted: Kultursalen, Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B, 2840 Holte.

Program

Kl. 15.15 – 15.30: Udlevering af navneskilt og kaffe/kage (Kultursalen)

Kl. 15.30 – 16.10: Velkomst v. formand for Kultur- og Fritidsudvalget Kristine Thrane samt oplæg v. Karen Lumholt (Kultursalen)

Kl. 16.10 – 16.55: Interview og paneldebat med forskellige samarbejdsprojekter. Moderator: Karen Lumholt (Kultursalen)

Kl. 17.00 – 18.00: Networking med dialogstationer (Kultursalen)

Kl. 18.00 – 19.30: Let traktement og mulighed for at netværke videre (caféen)