Spring til indhold

Masser af naturoplevelser i juni

Cykeltur, vandretur, urtetur og meget mere! Naturoplevelserne i Rudersdal står i kø i skønne juni. Lad dig inspirere og kom med.

Sommeren er kommet til Rudersdal og det bugner med naturoplevelser.

Tag med på guidede ture eller bliv inspireret til selv at begive dig ud på de mange ruter og oplevelser, der venter derude. 

Fuglestemmer, smageaften og havevandring

1. juni er der hele to fugleture til Vaserne:

Oplev fuglekoret i Vaserne​

Fuglestemmetur i Vaserne​

Er du mere til at smage på lækkerier, så smut en tur til Frydenlund Slots frugtplantage eller tag en tur på havevandring på Gl. Holtegaard:

8. juni: Smageaften på Frydelund

10. + 26. juni:  Garden Walk Gl. Holtegaard

Cykeltur i parforcen, litteratur i skoven og kronhjortejagt

Den 12. juni kan du komme på guidet cykeltur i parforcejagtlandskabet i Jægersborg Hegn og Dyrehave med Rudersdal Museer. Læs mere og køb billet:

12. juni: Guidet cykeltur i parforcejagtlandskabet

Der er mange måder at opleve naturen på – og der er mange måder at opleve litteraturen på. Den 15. juni kan du drage med Julie Garde fra Rudersdal Biblioteker  ud i Rudersdals skønne grønne områder med rygsækken fyldt med god litteratur, som forhåbentlig kan åbne vores øjne for den naturlige del af litteraturen.

15. juni: Litteraturen finder sted i Rudersdal: Skove​

Kender du legepladsen Kronhjorten? Så kender du måske også historien bag? Skovlegepladsen ved Skodsborg Station er en helt unik mulighed for børn at opleve kongernes hektiske og imponerende parforcejagter i skoven. 

19. juni: Kronhjortejagt for børn i Skodsborg

Gå, gå, gå i Rudersdal

Saml urter eller kom med på en vandretur sammen med andre:

18. juni: Urtevandring i Skodsborg 

21. juni: Vandretur i Nærum 

7. + 22. juni: Vandretur på RudersdalRuten 

Oplevelser på RudersdalRuten

Holder du af små pauser i det grønne eller aktive ferieoplevelser kan du finde begge dele i RudersdalRutens Univers.

Læs mere om de mange ruter:

Ruterne i RudersdalRutens Univers​

Hent RudersdalRutens Univers' app inden din næste tur ud i universet. App'en kan hentes i App-store eller Googleplay - søg blot på RudersdalRutens Univers. App'en giver et godt overblik over mulighederne for at cykle, løbe, gå og opleve i RudersdalRutens Univers.

Find oplevelser i Oplevs kalender og nyhedsbrev

Oplev Rudersdals kalender bugner af arrangementer. Find noget for dig og tilmeld dig nyhedsbrevet, så får du oplevelser direkte i indbakken.

Tilmeld dig Oplevs nyhedsbrev​