Spring til indhold

Juletræstænding på Majpladsen i Birkerød

Den 28. november kl. 15.30 tændes juletræet i Birkerød med masser af julestemning og sang og musik.

Der er sang, musik og masse af julestemning på programmet, når juletræet tændes på Majpladsen i Birkerød den 28. november kl. 15.30.

Taler, sang og musik

Borgmester Jens Ive byder velkommen og sognepræst Rikke Bjerregaard Bertelsen holder juletræstalen. Duo Mosaik og Green Leaves spiller op til fælles julesang. Kom forbi til en eftermiddag fyldt med julestemning i Birkerøds bymidte.

Julemarked på Mantzius

Før og efter juletræstændingen kan du opleve julemarkedet på Kulturcenter Mantzius og besøge de julepyntede butikker i Birkerød Hovedgade.
 
Vi ses på Majpladsen kl. 15.30.
 
Juletræstændingen er arrangeret af Rudersdal Kommune, Kulturcenter Mantzius og Birkerød Bymidte.