Spring til indhold

Få styr på stress

Frivilligcentret inviterer til temadag, der giver viden om symptomerne på stress og de første redskaber til at gøre noget ved det

Føler du dig udbrændt? Har du problemer med søvn, koncentration, hukommelse eller humør? Oplever du at dit liv er blevet til et spørgsmål om at klare dagen og vejen og holde ud? Er du ved at ramme muren – eller kender du nogen der er det?

Frivilligcenter Rudersdal inviterer nu til temamøde om stress, hvor deltagerne får viden om symptomerne og de første redskaber til at gøre noget ved dem. Stress er en folkesygdom ifølge Sundhedsstyrelsen og mindst hver tiende erhvervsaktive dansker er så stresset i hverdagen, at det går ud over evnen til at arbejde og fungere normalt. Mere end 2 procent søger læge på grund af stress. Vi står faktisk midt i en udbrændtheds-epidemi ifølge en ny amerikansk bog ’The Burnout Epidemic’, der har samlet forskning og undersøgelser fra hele verden.

Langvarig stress er alvorligt

Langvarig stress kan sætte sig i både krop og sind. Det viser sig ved symptomer som søvnproblemer, træthed, svigtende koncentration og hukommelse, irritabilitet, angst, dårligt humør, ændrede vaner med hensyn til kost og, stimulanser.  Langvarig stress er meget alvorligt og noget der skal tages hånd om, da det er glædesløst at være i en vedvarende tilstand af anspændthed og ulyst.

"Jeg har selv været ramt af stress i både 2015 og 2018, hvor jeg arbejdede med management og ledelse i IT-branchen og den finansielle sektor. Siden har jeg lagt mit liv om og fået styr på hverdagen. I dag lever jeg af at hjælpe andre med at finde balance i livet, forebygge stress og komme sig efter stress," siger Lisbeth Sonne, som er certificeret Stress Coach og NLP Master og karriererådgiver og stressrådgiver i egen virksomhed og den frivillige kraft bag temamødet.

Få redskaber

På dette to timers temamøde får du de første redskaber til at teste dit eget stress-niveau og finde vej ned ad stresstrappen, så du får en bedre balance i livet. Du skal forberede dig på at deltage aktivt og dele dine egne erfaringer. På mødet får du også præsenteret en mulighed for at deltage i et gruppeforløb ’Sammen om Stress’.

Hvornår

Temadagen foregår den 26. januar fra 19.00 – 21.00 på Birkerød Bibliotek, Store Sal, Stationsvej 32, Birkerød.

Tilmelding

Alle er velkomne og det er gratis at deltage, men der er begrænset antal pladser. Kom med din partner eller ven. kom hvis du har brug for at få balance i livet, overskud, mere energi og ”styr” på stress.

Tilmeld dig her

Læs mere

Du kan læse mere om selvhjælpsgruppen: Sammen om stress og tilmelde dig her: 

Selvhjælpsgruppe​