Spring til indhold

En velbesøgt genåbningsfest på Cykelmyggens Cykellegeplads

400 kiggede forbi til genåbningsfest.

Cykelmyggen Egon elsker fest og fede cykeltricks og den 5. september havde han inviteret til genåbningsfest på cykellegepladsen

Udover de 400 nærmeste børn med deres forældre havde Cykelmyggen Egon inviteret den dejlige dansemyg Dagmar til at komme og vise fortryllende dansetrin og seje cykeltricks fra Bellevue teatrets jubilæumsforestilling om Cykelmyggen Egon. 

Cykelmyggens far, Flemming Quist Møller, kiggede også forbi for at fortælle om, hvordan han fik ideen til bogen om Cykelmyggen Egon.

Det var en dejlig dag og fest - tak til alle der kiggede forbi. 

Vidste du at …

Du kan holde din børnefødselsdag på Cykelmyggens Cykellegeplads?

I Cirkusloppernes Cirkusvogn er 10 løbecykler og 20 almindelige børnecykler og hjelme.

Udstyret kan lejes i weekenden fra kl.10-16.

Det koster 200 kr. at leje cykeludstyr. Læs mere på www.cykelmyggenslegeplads.dk

Hvad er Cykelmyggens cykellegeplads

Cykelmyggens Cykellegeplads er skabt efter Flemming Quist Møllers historie om Cykelmyggen Egon og alle hans venner.

Cykellegepladsen er for børn i alderen 3-9 år og er et lærerigt uderum, hvor cykelleg, fortælling og fantasi bliver forenet – en unik ramme, som bidrager til cykellæring og -glæde for de mindste. Der er udviklet en app til tablets med cykellege og cykellæring, som kan downloades gratis.

Hvor

Trørødskolen, Gl. Holtevej 2, 2950 Vedbæk