Spring til indhold

Dagens Historie

Alle afdelinger af Rudersdal Museer lukket pt. Der er dog masser af muligheder for kulturelle og historiske oplevelser udenfor - eller hjemmefra. Lær om lokalhistorien ved at læse med her - eller besøg mindesten og monumenter i Rudersdal Kommune. I dag handler Dagens Historie om

Rudersdal Museer holder lukket – men du kan stadig læse dagens historie, få inspiration til ture i kommunen og læse historier fra museets udstillinger. De dygtige museeums folk formidler løbende Dagens Historie.

 

Carl Wennemoes værk 'Teglværkerne i Birkerød'
Maleri

Teglværkerne i Birkerød

I anden halvdel af 1800-tallet udviklede Birkerød sig fra en landsby til både en stationsby, en skoleby og en industriby. Fire teglværker domminerede bybilledet, og teglværksindustrien voksede hurtigt i 1890’erne.

På Carl Wennemoes værk fra 1926 kan man se skorstene fra alle fire teglværker. Der skulle bruges mange mursten og tagsten til opførelsen af ”Åndssvageanstalten” på Ebberødgård (1891-1892), rådhusbyggeriet i København (1892-1905) samt det hurtigt voksende Dronninggårdkvarter i Holte. Afviklingen af teglværkerne begyndte gradvist omkring 1. verdenskrig og teglproduktionen ophørte helt i 1958.