Dagens filmanbefaling fra Reprise Teatret

Mens Reprise Teatret, som alle andre kulturinstitutioner i Rudersdal holder lukket, giver biografen os filmanbefalinger alle hverdage. Dagens anbefaling er den danske animationsfilm om Cykelmyggen Egon og Dansemyggen Dagmar.

Savner du en tur i din lokale biograf, og er du gået kold i netflixserier hjemme på sofaen? Hvis du trænger til lidt inspiration til gode og måske anderledes filmoplevelser, så har Reprise Teatret et godt bud til dig alle hverdage.

 

Filmen Cykelmyggen Egon
Dagens filmanbefaling

Cykelmyggen og Dansemyggen

En filmanbefaling til familiens mindste medlemmer.

Træd ind i Flemming Qvist Møllers herlige univers, hvor Dansemyggen Dagmar er lun på Cykelmyggen Egon. Samtidig er den røde myredronning Dominella og hendes soldater ude på ballade. Kan Egon og Dagmar redde dagen?

Tegnefilmen fra 2007 er fyldt med herlige sange, kæk dialog og flotte håndtegnede billeder. Og stemmerne leveres blandt andet af Peter Frödin, Ellen Hillingsø, Lisbeth Dahl og Kim Larsen.

Filmen kan ses på dr.dk/drtv.