Spring til indhold

Aktiv Sommer 2023

Tilmeldingen er åben til Aktiv Sommer for børn og unge i Rudersdal.

Sommeren nærmer sig, og igen i år er der rig mulighed for Rudersdals børn og unge at få en sjov, anderledes og aktiv sommerferie med et hav af alsidige aktiviteter og events. Aktiv Sommer-programmet har en bred palette af aktiviteter, der indbyder til at dyrke eksisterende interesser eller udforske nye på tværs af alder og venskaber.

Lokale foreninger og kulturinstitutioner har i samarbejde med Rudersdal Kommune samlet 57 forskellige sommeraktiviteter, som udbydes i ugerne 26-31 for alle børn og unge der bor eller går i skole i Rudersdal Kommune.

Gå på opdagelse i udvalget, der indeholder alt fra bevægelse og boldspil, over skatepark og outdoor til kreativitet og musik fordelt på tværs af hele Rudersdal.

Se programmet her

Tilmeldingen er åben.

Pladser fordels efter ”først-til-mølle-princippet”. Derudover udbyder Bibliotekerne, Birkerød Svømmerhal, museerne og biograferne en række tiltag uden tilmelding.