Næsseslotsturen

Turen tager sit udgangspunkt i KulturSlangen, der bugter sig fra Vedbæk Havn i øst til Næsseslottet og Furesøen mod vest – eller omvendt.

Denne lille rundtur ved Næsseslottet er 3,1 km (inkl. Luknam 4,15). Turen fortæller historien om venskab og  1700-tallets kærlighed for den romantisk engelske landskabshave.

Den har bl.a. følgende historiske steder:

• Jægerhuset 
• Søjlen til ære for handel og Søfart 
• Den Kinesiske Ø 
• Ellesumpen 
• Obelisken 
• Næsseslottet 
• Venskabsmonumentet 
• Eremittens Farvel

Jægerhuset

Huset er opført i 1896-97 som skovrestaurant af det konsortium, der forsøgte at drive Næsseslottet som hotel fra 1895 og nogle år frem. Stedet markerer indgangen til parken, som storkøbmanden Frédéric de Coninck med hjælp fra sin ungdomsven, oberst J.F.H. Drevon, i 1782-86 lod anlægge i tidens stil som en engelsk landskabshave. Det er en romantisk havearkitektur, der tager udgangspunkt i områdets egne landskabsformer, med vekslende former, der snart åbner sig storslåede udsigter over Furesøen, snart lukker sig om den besøgende med eksotiske træer. Havetypen er fyldt med lysthuse, grotter og vandfald, vaser og kunstige damme, antikke figurer og symbolladede monumenter.

Den Kinesiske Ø

Også kaldet Chevalier øen. Her førte en buet bro over til øen, hvor der stod et lysthus i kinesisk stil, og med ægte kinesiske møbler og skrifttegn over døren. En lille guldfiskedam var der også. Lysthuset findes endnu, det står i dag i parken ved Nationalmuseet i Brede.

Ellesumpen

Området – kyststrækningen og Malmmosen er i dag til dels præget af store ellesumpe, der formentlig er opstået i løbet af det sidste århundrede pga. dræningssystemets forfald. Rødel er karakteristisk ved dens skulpturelle samlinger af stammer, elletrunter. Fra et virvar af gamle mosklædte stubbe skyder ranke smalle stammer op. Træerne kan blive op til 25 meter høje, men er eminent brænde og hugges derfor ofte om i en ung alder. Det er det eneste af vores træer der kan stå med rødderne helt under vand i lang tid. Selv 1 meter dybt vand kan den klare. At få ilt transporteret ned til rødderne er det problem som de andre træer ikke har løst, men som elletræet kan. Derfor står ellen alene de steder hvor den trives. Elletræ går til hvis man bruger det til udendørs tømmer. Men under vandet holder det evigt. Her bliver det sort som kul. Som stolper til broer, bundgarnspæle til åleruser og hegnspæle i moser er elletræ uovertruffen. Læser man gamle breve skrevet med gåsefjerpen, så er blækket det er skrevet med ægte tusch. Det består af sod med så fine korn at de svæver i vandet lige som om de var opløst. Den bedste blæksod fås fra elletræ.

Næsseslottet

I 1781 købte storkøbmanden Frédéric de Coninck Dronninggård. Han var født i Haag i 1740, opdraget og uddannet til handel, og kom i 1763 til Danmark med gode anbefalinger og kontakter. Han fik succes og etablerede sig i København, Dronninggård købte han til sommerbolig. Det var et stort område på 550 tdr. land skov og mose, og her byggede han i årene 1782-84 en ny hovedbygning i Louis XVI stil, som i folkemunde blev døbt Næsseslottet. Den store og fritliggende bygning var skabt til at rumme de Conincks store familie, tjenestefolkene, besøgende slægtninge, venner, bekendte og forretningsforbindelser. I storhedstiden omkring år 1800 var der næsten altid mange gæster. Det vides fra hans ægtefælle, Maries, dagbøger, at der dagligt blev holdt store middage, hvor der ofte var 40 – 50 personer omkring bordet i den rigt udsmykkede spisesal. Salen er noget af det eneste af interiøret, der stadig er bevaret fra de Conincks tid. Han døde i 1811, og i 1821 gik hans handelshus, som næsten alle andre store handelshuse fra den florissante handels periode, konkurs. Næsseslottet blev solgt i 1822, og havde op gennem 1800-tallet forskellige ejere, og var sidst i perioden ganske forfaldent. I dag fungerer stedet som kontorhotel.
 

Venskabsmonumentet

Monumentet er opstillet i 1785 af J.F.H. Drevon til minde om venskabet mellem Næsseslottets bygherre Frédéric de Coninck og parkens arkitekt J.F.H. de Drevon På soklens højre og venstre side ses latinske tekster. De lyder i dansk oversættelse: ”Frédéric de Coninck og hustru Marie de Joncourt tilegnet. Rejst i året 1785”. 
På forsiden under teksten findes et relief, der forestiller eremitten - parkanlæggets arkitekt Drevon - hvilende i solskin ved foden af en bæk, der kommer fra en grotte fjernt derfra. Den utydelige tekst lyder i dansk oversættelse: ”Og lykken, som tilforn han søgte uden roe ej meer forlader ham i denne stille boe”. Dragonhjelmen på toppen af søjlen symboliserer Drevons militære baggrund.
Til den oprindelige tekst på forsiden af Venskabsmonumentet har Frédéric de Conincks ældste søn tilføjet: ”Farvel gud velsigne konge folk og land Fred K de Coninck 1822”, da denne efter handelshusets konkurs i 1821 forlod landet. Monumentet har oprindelig stået på en skrænt ned til Vejlesø, ved den nuværende de Conincksvej.