Hop til hovedindhold
TEMA

LysLøjpen - 2,5 km med 239 lamper

Motionssti til både skiløb og løbetræning i Rude Skov i Holte.

LysLøjpen er en motionssti på 2,5 km i let kuperet terræn til både skiløb og løbetræning i Rude Skov lige ved Rudegård Idrætsanlæg, Kongevejen 464, 2840 Holte.  

Om vinteren, når vejret er til det, kan du tage langrendsskiene på og løbe på ski i skæret af de 239 lamper. 

I vinterhalvåret er LysLøjpen belyst

Lyset er tændt på LysLøjpen mellem kl. 15:30 – 20:30 på hverdage i vinterhalvåret (dvs. mellem vintertid og sommertid). 

  • LysLøjpen er åben for alle, men når der er sne på løjpen, er den forbeholdt skiløbere. 
  • Respekter venligst løberetningen, som er ”imod uret”, og vis hensyn på løjpen.
  • Cykling og ridning på løjpen er uanset årstid IKKE tilladt.

Vidste du, at...

  • LysLøjpen i Rude Skov er Danmarks første og ældste lysløjpe.
  • Den blev oprindeligt indviet i 1973, men der er dyrket skisport i Rude Skov helt tilbage til 1950’erne.
  • Løjpen er renoveret i 2006 i et samarbejde mellem Holte Idrætsforening SKI, Kronborg Statsskovdistrikt og Rudersdal Kommune.