Ebberødturen - fra dambrug til anstalt til boligområde

I 1892 blev det nyopførte Ebberødgård åbnet som arbejds- og plejeanstalt for det man i datiden kalde ”åndssvage”. Anstalten og datidens behandling af samfundets svageste mødte gennem tiden meget kritik, og i 1980 blev anstalten afviklet og nyere moderne behandlingsmetoder vandt indpas. Ebberødgårds historie gå dog endnu længere tilbage. I 1600 og 1700-tallet var det en indbringende gård, bl.a. på grund af de mange kunstigt opførte fiskedamme i Rude Skov, der forsynede hoffet med fisk til de store tafler. Ebberødgårds beliggenhed ved skoven og den friske luft, gjorde det i 1700-tallet til et tillokkende landsted, i slutningen af 1800-tallet til et oplagt sted at gemme åndssvageanstaltens patienter væk, og igen fra omkring år 2000 og frem til et attraktivt boligområde med ejer- og andelslejligheder i flere af de gamle institutionsbygninger.

Historien om Ebberød

Navnet Ebberød, med det for området karakteristiske ”rød” i slutningen, stammer sandsynligvis fra middelalderen. Det angiver, at der er tale om en rydning i det dengang skovdækkede Nordsjællandske landskab. Der er altså tale om Ebbes rydning her ved foden af Maglebjerg, der med sine 91 meter er Nordsjællands højeste punkt. Men hvem denne Ebbe var fortaber sig i historiens tåger.
Ebberødgård, gården i Ebbes rydning, voksede sig gennem tiden til en stor og velhavende gård under Hørsholm Gods. Med store dele af det, der i dag er Rude Skov, under sig kunne ejeren af Ebberødgård tjene godt på skovdrift, fiskeopdræt og mølledrift. I slutningen af 1800-tallet var Ebberødgårds storhedstid længst forbi, store dele af jorden var overdraget til statslig skovdrift og gården lå hen som en ruin med nærmest uopdyrkede jorde. Det varede frem til 1890, hvor gården blev revet ned og arbejdet med at bygge Åndssvageanstalten Ebberødgård begyndte.

Anstalten Ebberødgård

I 1892 åbnede Åndssvageanstalten Ebberødgård. Institutionen husede mennesker med en bred række udviklingshandikap. I datiden blev de betegnet som bl.a. åndsvage eller idioter. Den nye anstalts placering blev valgt for at give patienterne adgang til frisk luft, skov og landbrugsjord, der kunne gøre institutionen selvforsynende. Ikke mindst blev placeringen valgt, fordi den var tilpas isoleret fra resten af samfundet og stadig forholdsvis tæt på jernbanen i Birkerød.
Åndssvageanstalten Ebberødgård voksede sig til at blive den største af sin slags på Sjælland. Da institutionen var på sit højeste rummede stedet op imod 1.200 beboere. Gennem årene blev Ebberødgård gentagne gange kritiseret pga. overbelægning, dårlige fysiske forhold og misrøgt af patienterne. Hvad der ved åbningen i 1892 havde været lovprist som en åben, lys og moderne institution, blev i 1970’erne kritiseret for utidssvarende og umenneskelige forhold, med sovesale, bure, løbegårde og uhyggelige lokaler. I 1980 overgik driften af institutionen til Frederiksborg Amt og med det startede en decentralisering af den store institution. I samme forbindelse skiftede den navn fra Ebberødgård til Svaneparken, for at slippe for de dårlige associationer ved det gamle navn.

Thaaes Alle og Den Sorte Tjeners Grav

Alléen fra Ebberødgård mod Rude Skov er opkaldt efter Kaptajn Georg Alexander Thaae, der ejede Ebberødgård fra 1778 til sin død i 1788. Alléen har retning mod Hørsholm og viser gårdens historiske tilknytning hertil frem for Birkerød. Til kaptajn Thaae knytter der sig historien om ”Den sorte tjeners grav”. Historien går på, at kaptajnen havde en betroet tjener fra de danske vestindiske øer, som han en dag sendte mod hovedstaden med en betydelig sum penge. Da tjeneren forsvandt gik snakken i omegnen på, at han nok var stukket af med pengene, men Thaae holdt fast på at tjeneren var pålidelig og at der måtte være sket en ulykke. Senere, da der skulle graves grus i Rude Skov der hvor Ebberødvej krydser Møllevej, fandt man angiveligt rester af et menneske og man blev overbevist om, at det måtte være kaptajn Thaaes tjener, der var blevet overfaldet og myrdet på sin vej gennem skoven. Om historien er sand vides ikke, men der findes stadig et sted i Ruder Skov, der betegnes som ”Den Sorte Tjeners Grav”.

Kapel og kirkegård

Kapellet blev opført samtidig med de første bygninger til anstalten Ebberødgård i 1892. Det er som resten af de oprindelige bygninger tegnet af arkitekten Georg Wittrock. Kapellet er en del af totalinstitutionen Ebberødgård, hvor så mange funktioner som muligt blev varetaget inden for institutionens rammer. Her altså også kirkelige handlinger - hovedsageligt bisættelser.

Ved kapellet finder man op mod skovbrynet også resterne af Ebberødgårds gravpladser. Kirkegården blev taget i brug allerede i anstaltens første år og har oprindeligt været meget større. Flere grave er blevet nedlagt og fjernet gennem tiden og her er nu kun 70 gravpladser tilbage. Bisættelser skete her på Ebberødgårds kirkegård frem til 1968, hvorefter afdøde fra institutionen blev stedt til hvile på en fællesgrav på Søholm kirkegård ved Birkerød Sø.

Skovskel

Stendiget, der løber langs med kirkegården, markerer grænsen til statsskoven Rude Skov. Diger som disse blev opsat i hele landet i tiden omkring år 1800 for at beskytte de danske skove. I midten af 1700-tallet var skovene nemlig i meget dårlig forfatning. De blev udnyttet til sit yderste, både til skovhugst og som græsningsareal for kreaturer og svin. Man frygtede, at skovene ville forsvinde helt, så i slutningen af 1700-tallet blev der indført en række skovforordninger som led i de store landboreformer. Reformerne indførte en rationel skovdrift, der først og fremmest skulle sikre, at man ikke løb tør for træ til bygningsmaterialer og brændsel. Et af midlerne til det var, at definere skovens grænser med grøfter og stendiger, der også skulle sikre at bøndernes kreaturer ikke kunne komme ind i skovene. Som led i skabelsen af det vi i dag kender som Ruder Skov solgte ejeren af Ebberødgård i 1781 to tredjedele af sine jorde til staten, der udlagde jorden til skov. Derved var gårdens storhedstid med skovdrift og dambrug var slut. Den endelige egentlige fredning af skovene, vel at mærke ikke af de enkelte træer men af skoven som område, kom med fredskovsforordningen i 1805, der stadig i dag er grundlaget for de danske skoves omfang.

Dambrug og Biskop Svane

Rude Skovs mange søer og damme har været udnyttet til vandmølledrift og fiskeopdræt siden senmiddelalderen. De naturlige grøfter og diger er gennem tiderne blevet udgravet og forhøjet for at styre vandets forløb. Digerne, der opdæmmede dammene og søerne, blev også brugt til at anlægge veje og skovstier, der på den måde blev holdt tørre og brugbare i de mosede områder.
Fiskeopdrættet og de systematiske dambrug blev særligt udbygget efter 1661, hvor Københavns biskop Hans Savne blev ejer af Ebberødgård. Gården var en gave fra kong Frederik III, som belønning til Svane for hans medvirken til indførelsen af enevælden. Biskop Svanes opdræt af luksusspisefisk som karper og karusser, var en god forretning, da fiskene var særligt efterspurgt til taflerne på de kongelige slotte i København og Nordsjælland. I dag ser man spor af dambrugsdriften mange steder i Ruder Skov i form af de mage grøfter og diger.

Det magnetiske observatorium

Dansk Metrologisk Institut flyttede i 1906 sit magnetiske observatorium fra Nørre Vold i København til det mere uforstyrrede Rude Skov. Målingerne af jordens magnetfelter kunne ikke længere laves i byen, da de mange nye elektroniske installationer påvirkede målingerne. Af samme grund måtte det magnetiske observatorie lukke og flytte sine aktiviteter til Brorfelde Observatoriet i 1960’erne da der blev indført elektriske S-tog mellem Holte og Hillerød. Samtidig med de magnetiske målinger brugte DMI også observatoriet i Rude Skov til at modtage og måle data fra de vejrsatellitter. Da den første mand i rummet, russeren Juri Gagarin, fløj over Danmark blev hans signaler opfanget her i Rude Skov. DMI forlod observatoriet i Rude Skov i 1992 og bygningerne bruges i dag af Naturskolen Rude Skov og Rådvad til undervisning.

Grevemosehus - Den tidligere skovløberbolig

De statsansatte skovløbere havde ofte tjenesteboliger, som Grevemosehus, i skovens udkant, hvorfra de kunne udføre deres arbejde i skoven og holde opsyn. Skovløberhusene fungerede ofte også som traktørsteder, hvor skovløberfruen kunne tjene lidt ekstra ved at servere kaffe for skovens gæster. Bygningen er i dag indrettet som et skovløberhus for 100 år siden og bruges i dag af Naturskolen Rude Skov og Rådvad til undervisning.

Børnebyen

Børnebyen var et af de første skridt til at modernisere den forældede institution Ebberødgård i 1970’erne. Overgangen fra det, der oprindelige var opført som ”Idiot- og arbejdsanstalt” til en moderne forsorgsinstitution skete bl.a. her ved, at man gik fra store sovesale uden privatliv til enkelt- eller dobbeltværelser for børnene. Men da børnebyen blev indviet i 1972, var den nærmest allerede overflødig. Tiden ved at løbe fra de store centralinstitutioner, der blev decentralisereret og patienterne udflyttet. Samtidig havde synet på personer med udviklingshandikap ændret sig og nye pædagogiske tilgange til området gjorde at flere familier end tidligere kunne beholde deres børn med handikap og udviklingshæmning i hjemmet.

Nutidens Ebberød – et mangfoldigt boligområde

I dag er Ebberød et mangfoldigt område præget af en blanding af offentlige institutioner og attraktive boliger i naturskønne omgivelser. De første privatboliger i de historiske institutionsbygninger blev indrettet og taget i brug i starten af 2000’erne og de huser nu både ejer-, andels- og lejeboliger. Området og institutionen skiftede i en periode efter 1980 navn til Svanparken, men i dag er man gået tilbage til den gamle betegnelse Ebberød for hele området. Siden nedlæggelsen af amterne i 2007 har Rudersdal kommune haft det overordnede ansvar for institutionerne under det gamle Ebberødgård. Kommunen udvikler og driver i dag flere bo-, dag- og beskæftigelsestilbud for borgere med udviklingshandikap og behov for omsorg. Ebberød rummer desuden også en udflytterbørnehave fra Frederiksberg kommune og man finder her også Kriminalforsorgens uddannelsescenter, der bl.a. bruger Ebberødgårds gamle idrætshal i oplæringen af fængselsbetjente.