Hop til hovedindhold
TEMA

Legepladser og naturoplevelser

Besøg de mange legepladser i Rudersdal. Få overblikket her.

Legepladser i Rudersdal

Tag en gyngetur ved Vedbæk Strand, brug dine sanser i Eventyrskoven, prøv rutsjebanen i Biblioteksparken eller tag cyklen med på Cykelmyggens Cykellegeplads. Mulighederne er mange. Her på siden får du et overblik over legepladser i Rudersdal, muligheder for skattejagt og minigolf.
Tilmeld dig 'Oplev Rudersdal for børn' for løbende at få info om arrangementer for børn og børnefamilier i Rudersdal. 

Legepladsen i Biblioteksparken i Nærum i snevejr i november 2023.
Legeplads

Biblioteksparken i Nærum

På legepladsen ved Nærum Bibliotek kan børn rutsje, gynge og lege i træbilen i sandet. I kan også udforske den hemmelige sti i hækken omkring legepladsen.

Biblioteksparken har også to net-hængekøjer, hvor børn og voksne kan tage en slapper og måske læse en bog imens.

Adresse: Biblioteks Alléen 3, 2850 Nærum.

Legeplads

Cathrinelystparken i Birkerød

Legepladsen i Cathrinelystparken er et bevægelseslandskab med bakker og dale i farvet gummiasfalt, udfordrende klatreredskaber, forhindringsbane, fugleredegynge og en rutsjebane.
Især for børn i alderen 3 - 12 år. 

Adresse: Vilhelm la Cours vej, 3460 Birkerød.

Cykelmyggens fødselsdag i 2022

Cykelmyggens Cykellegeplads

På Cykelmyggens Cykellegeplads ved Trørødskolen kan du cykle af sted fra skarnbassens mudderbane til edderkoppens slalombane og ind i den sovende mands næse.

Cykellegepladsen har altid åben - og cirkusvognen kan lejes til fødselsdage. 

Du kan låne cykelrygsækken med Flemming Quist Møllers bøger om Cykelmyggen Egon på Rudersdals biblioteker. Og du kan finde ideer til sjove cykellege i den gratis app Cykelmyggens Cykellegeplads.

Læs mere om Cykelmyggens Cykellegeplads

Eventyrskoven

I den lille skov ved Kikhaneengen bag Nærum Gadekær venter der et eventyr, hvor du kan møde musiktrolde, kratheksen og elverfolk.
Eventyrskoven er ikke en legeplads i traditionel forstand, men et eventyrligt uderum for børn, hvor sanserne og fantasien kan slippes løs. Der er info-tavler med syv eventyrlige fortællinger.
Især for børn i alderen 3 - 6 år.

Praktisk info

Du kan komme ind til skoven enten fra Nærum Gadekær (parkering ved Nærum Kirke) eller fra Egebækvej, hvor en sti fører ind til skoven lige efter Rundforbi Idrætsanlæg (parkering ved Rundforbi Idrætsanlæg). 

Legepladsen i Holte Havn Park
Legeplads

Holte Havn Park

Legepladsen ved Holte Havn har et udkigstårn, sjove øer i gummiasfalt, rutsjebane og en lille svævebane.

I kan også se på ænder ved badebroen. Eller lege en robåd i caféen og sejle en tur på Vejlesø.
Adresse: Holte Havn Park, Vejlesøvej 22, 2840 Holte.

Se mere om Holte Havn
Skovlegepladsen Kronhjorten, juni 2023

Skovlegepladsen Kronhjorten

Skovlegepladsen ved Skodsborg Station er inspireret af parforcejagterne i skoven 1600-tallet. 
Her kan børn klatre på træskulpturer af heste, kronhjorte, jægere og jagthunde. Man kan også gå ombord på trætoget og se på ræve, ravne, ugler og mus. Der er også to rutsjebaner, en sansegynge og en gynge. 
Især for børn i alderen 2 - 10 år.
Adresse: Bøllemosevej 4, 2942 Skodsborg

Praktisk info

  • Legepladsområdet har tre picnicpladser med halvtage og bålsteder med grill.  
  • En fin udflugt fra skovlegepladsen er en tur til Bøllemosen, ca. 500 meter fra legepladsen.
Se mere på Naturstyrelsens hjemmeside
Mariehøj Naturlegeplads

Mariehøj Naturlegeplads

Naturlegepladsen ligger smukt i den gamle æbleplantage mellem Gl. Holtegaard og Kulturcenter Mariehøj.
Især for børn i alderen 3 - 12 år. 
Adresse: Mariehøj Naturlegeplads, Øverødvej 246, 2840 Holte.

Fra naturlegepladsen kan I følge natur- og oplevelsesruten, TusindbenRuten, rundt i den lille skov, op på Mariehøj, ned til søen og rundt i æbleplantagen. Se mere (link kommer)

Minigolfbanen ved Mariehøj i snevejr i november 2023.

Minigolf ved Mariehøj

Over for Kulturcenter Mariehøj, på den anden side af Øverødvej i Holtegårdsparken, er der minigolfbaner til fri afbenyttelse for alle.

Der står en kasse med udstyr mellem indgang A og B. Udstyret kan lejes for 25 kr. per person. Betaling via Mobilepay. Se plakat med vejledning på døren ved hovedindgang A. 

Se flere udendørs aktiviteter ved Kulturcenter Mariehøj
Legeplads

Nordvanggårdsparken i Bistrup

Legepladsen i Nordvanggårdsparken blev renoveret i 2019 og har rutsjebane, sandkasse, legehuse, gynger, talerør, og diverse klatre- og balanceelementer. 
Især for børn i alderen 1 - 5 år.

Adresse: I Nordvanggårdsparken ved Nordvanggårdsvej, 3460 Birkerød

Legeplads

Vedbæk Strand

På Vedbæk Nordstrand kan børn lege i træskibet, gynge, balancere på forskellige stubbe og muslingeskaller - og tale sammen gennem et rør på tværs af legepladsen. 
Der er også net-hængekøjer at slappe af i.
Især for børn i alderen 2 - 7 år.
Adresse: Vedbæk Nordstrand, Vedbæk Strandvej, Vedbæk.

Mere sandleg

På Sydstranden finder du en sandkasse med legetøj, balancebane og træskib ved Fitnesspladsen.

 

Legepladsen ved Ludvig Jensens vej
Legeplads

Legepladsen ved Ludvig Jensens vej

På legepladsen er der mulighed for forskellige boldspil.  Der er en fodboldbane/håndboldbane, en basketbane og en petanquebane. 

Hvem: For børn 6-15 år 
Hvor: Ludvig Jensens vej 50, 3460 Birkerød. 

FamilieRuten

FamilieRuten fører jer rundt til 11 naturskønne steder i Rudersdal med spændende historier.

se mere

TusindbenRuten

TusindbenRuten - en fortælling på Mariehøj

se ruten

Skattejagt

I Rudersdals natur kan du finde gemte skatte med skattekort på geocatching eller 'Find vej'. Læs mere her:

Geocaching skat
Naturoplevelser for børn

Skattejagt med geocaching

Til geocaching skal du bruge en mobil med GPS, og så er du klar til at gå på skattejagt i områdets natur, kultur, historie og geografi. 
Geocaching går ud på at finde små skatte gemt i en plastikboks. Skatten indeholder information om stedet, små ting og en logbog. I logbogen kan du skrive en lille hilsen til glæde for andre andre skattejægere. Du kan tage én af de små ting i plastikboksen og lægge en ny i. 

Du kan oprette dig som bruger (ganske gratis) og få overblik over skatte nær dig på: Geocaching.com

'Find vej'-skilt på rød pæl i skoven med sne i november 2023.
Naturoplevelser for børn

Skattejagt med 'Find vej'

'Find vej' er et sjovt og gratis tilbud om en anderledes tur i skoven, parken eller byen. 
På hjemmesiden Find vej i DK finder du ruter og kort med oversigt over posterne, der er markeret med 'Find vej'-logoet. Hver pæl har en bogstavkode, så du kan tjekke, om du har været ved de rigtige poster i den helt rigtige rækkefølge. Du kan vælge forskellige længder og sværhedsgrader. Du bestemmer selv tempoet - med andre ord er 'Find vej' til både hurtigløbere, stavgængere og familier med klapvogn. 

'Find vej'-dagen

Hvert år afholder Danske Orienteringsklubber 'Find vej'-dagen, hvor du kan prøve forskellige orienteringsløb, som klubberne sætter op. Dagen er for alle. Der vil være diplomer, medaljer og en lille gave til de små. Hold øje med datoen på Findveji.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet Oplev for børn

Få oplevelse direkte i din mail.

Oplev for børn