Hop til hovedindhold
TEMA

Cykelmyggens Cykellegeplads

Træn seje cykeltricks

På Cykelmyggens Cykellegeplads ved Trørødskolen kan du cykle af sted fra skarnbassens mudderbane til edderkoppens slalombane og ind i den sovende mands næse.
Cykellegepladsen har altid åben - og cirkusvognen kan lejes til fødselsdage. 

Hvert år fejrer Cykelmyggen Egon sin fødselsdag med seje cykeltricks - og du er naturligvis inviteret!

Tilmeld dig nyhedsbrevet 'Oplev Rudersdal for børn' for info om arrangementet og andre aktiviteter og events for børn og børnefamilier.

Hold din fødselsdag på Cykelmyggens Cykellegeplads

Vidste du, at du kan holde din børnefødselsdag på cykellegepladsen?

Du kan booke Cirkusloppernes Cirkusvogn med 10 løbecykler og 20 almindelige børnecykler og hjelme i weekender fra kl. 9 - 17. 
Det koster 210 kr. Beløbet kan betales via Mobilepay 762017.

Det kræver en kode at få adgang til cykeludstyret. Koden får du automatisk med din bookingbekræftelse.
Du booker Cykelmyggens Cykellegeplads til børnefødselsdag ved at kontakte lokaleanvisningen på mail: lokalebooking@rudersdal.dk 
eller tlf.: 46 11 56 33.

Det er gratis for børnehuse og skoler i Rudersdal Kommune at booke Cykellegepladsen og cykeludstyr til brug på Cykellegepladsen.
Kontakt lokaleanvisningen på tlf.: 46 11 56 33 eller mail: lokalebooking@rudersdal.dk

Cykelmyggens Cykelpas

Cykelmyggens cykelpas og cykelrygsæk

På Rudersdals biblioteker kan du låne Cykelmyggens Cykelrygsæk, som gør det endnu sjovere at køre på cykel.

I rygsækken finder du Cykelmyggens Cykelpas og bøgerne om Cykelmyggen Egon af Flemming Quist Møller.

Cykelmyggens Cykelpas er et hæfte med små sjove og lærerige opgaver for de 3-5 årige.
Du kan både bruge cykelpasset på cykellegepladsen og derhjemme.

Cykelpasset kan også hentes på Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte.

Cykelmyggens Cykellegeplads App

Download Cykelmyggens app

Find ideer til sjove cykellege med Cykelmyggen Egon i app'en Cykelmyggens Cykellegeplads.

App'en er gratis og kan kun bruges på iPad.

Her finder du også praktiske oplysninger og inspiration til at bruge cykellegepladsen.
 

Adresse

Cykelmyggens Cykellegeplads ligger ved Trørødskolen.
Gl. Holtevej 2
2950 Vedbæk
Legepladsen er altid åben.