RudersdalBjerge

Steenstrup og tørven

På Landsebakken er du 68 meter over havets overflade.
Landsebakken har fået sit navn efter skovrider Landsperg, der var skovrider i Rude Skov i starten af 1800-tallet. Navnet er siden blev forvansket og gav anledning til en myte om fundet af en gammel lanse.

I efteråret, når bladene er faldet af træerne, kan du se helt til Nørreskoven i Furesø kommune.

Lidt om geologien

Landsebakken er en ganske kort randmorænebakke, der rejser sig stejlt 15-20 meter over omgivelserne. Sammen med de øvrige randmoræner markerer bakken en isrand i omtrent nord-sydlig retning ned gennem Rude Skov for omkring 20.000 år siden. 

Langt de største og mest iøjnefaldende randmoræner finder vi lidt længere mod nord ud mod Sjælsø. Det er bakker som Maglebjerg, Åsebakken og Højbjerg i Rude Skov. Men udover disse store bakker er isranden markeret af en række mindre bakker i den sydlige del af Rude Skov og én af dem er Landsebakken.

Randmorænebakkerne kendes på den langstrakte grundform i retningen NØ-SV. I modsætning hertil er issøbakkerne; det er Høbjerg og Høje Sandberg, som er mere cirkelrunde med en kuplet silhuet. En skelnen alene på formen kan dog give problemer og geologerne ynder også at kunne studere bakkernes aflejringer.

Se mere om randmoræne - Se video fra youtube

Steenstrup og tørven

I villakvarteret for foden af Landsebakke ligger en lille sø – Rudekæret – helt omsluttet af huse og haver. Det er pudsigt at forestille sig, at studiet af denne lille sø skulle blive en milepæl i forskningshistorien. Historien er denne:
I første halvdel af 1800-tallet var tørv hovedkilden til opvarmning og Rudersdal-området en af hovedleverandørerne af tørv til hovedstaden. 

Utallige læs tørv blev hver dag kørt fra områdets moser ind bag voldene - et bud lyder på 70.000 læs tørv årligt med 1/8 fra Femsølyng. Forbruget blev efterhånden så voldsomt, at man frygtede for forsyningssituationen fremover. Centralt var spørgsmålet om, hvor hurtigt tørven blev gendannet, hvor buddene gik her mellem et halvt århundrede og årtusinder. For at løse dette spørgsmål udlovede Københavns Universitet da en guldmedalje, og i 1841 fik Japetus Steenstrup sin medalje for en afhandling om mosedannelsen.

Steenstrups afhandling blev epokegørende. Ikke fordi den satte tal på tørvedannelsen, men fordi Steenstrup som den første kunne påvise, hvordan vores skove gradvis voksede frem og udviklede sig gennem årtusinder. Det var helt ny viden, som hurtigt spredte sig i landene omkring os. Steenstrup kendte i øvrigt egnen godt, da han var forlovet med Ida Korsberg fra Gl. Holtegård. Man ser for sig Steenstrup strejfe rundt med Ida under den ene arm, tørvespaden under den anden og notesbogen i skuldertasken.

Rudekæret er egentlig en tidligere helt udgravet tørvemose, der gik under navnet Lillemosen, og det var ud fra undersøgelser i Lillemosen og i Vidnesdam ved Gl. Holte, at geobotanikeren Japetus Steenstrup som den første i 1841 kunne påvise, at plantevæksten trinvis havde udviklet sig fra først en kummerlig pionervegetation med polarpil, dværgbirk og fyr til højskoven, som vi møder den i dag. Vi ved nu, at det var efter afsmeltningen af istidens gletsjere, at indvandringen af planterne tog fart. Men det havde Steenstrup ingen anelse om, for teorien om en istid og at gletsjere havde dækket store dele af Nordeuropa blev først fremsat nogle år senere.  

En skibakke gennem 40 år

Holtekollens top er 50 meter over havets overflade og blev i perioden fra 1943-1980 brugt som skihop-anlæg. 

Skibakken på Holtekollen var placeret ved den stejle nordøst-skrænt af Geels Bakke, hvor bakkesiden falder omkring 15 meter fra toppen i 48 meters højde. Navnet er inspireret af skihopanlægget 'Holmenkollbakken' ved Oslo.

Sne fra Norge

På toppen af bakken blev der i vinteren 1942-43 bygget et skihop i træ efter en række lokale entusiaster havde stiftet Københavns Skiklub med samme formål. Skihoppet blev bygget med økonomisk støtte fra stormagasinet Crome & Goldschmidt.

Hele bakken var i alt 150 meter lang, og med en højdeforskel på 41 meter. Det gav en fart på ca. 50 km i timen i afsættet og ca. 70 km i timen i landingen. Skiklubbens medlemmer var ivrige efter at afholde Danmarksmesterskaber, men det satte den tyske besættelsesmagt en stopper for. Efter krigen beså norske skihopseksperter bakken, og foreslog at afholde internationale stævner 2. søndag i februar. Sneen tog man selv med i de ellers tomme togvogne, der returnerede til Danmark efter at have bragt fødevarer til Norge i årene efter krigen. Stævnerne blev en stor succes, som toppede i 1952 med 15.000 tilskuere og deltagere fra hele verden. En deltager beskriver hoppet: ”Fra toppen kan man kun se afsættet, ikke landingsstedet, så når ens forgænger ikke dukkede op længere nede af bakken, og der i stedet kom to Falck-folk løbende med en båre, var det ekstra spændende, når det blev ens tur.”

Med tiden blev det for dyrt at fragte sneen hertil, og politiet forlangte i 1965 at hoppet blev lukket pga. råd i trækonstruktionen.
Det var dog ikkeslutningen på epoken, for man anlagde en ny og mindre skihopbakke lige ved siden af det gamle skihop.

Der blev kørt over 20.000 kubikmeter jord ind i skoven, som stammede fra toppen af Kongevejen på Geels Bakke, da toppen af vejen blev gjort mindre stejl og noget af jorden kom også fra byggeriet ved Tyvekrogen.

Den nye skihopbakke blev indviet i januar 1970 og i 2006 blev den nedlagt som skihopbakke. Undervejs blev der også afholdt danske mesterskaber på det nye hop.

Fra 1963 var det Holte Skiklub, som overtog arbejdet og ansvaret med skihoppet.

Resterne som man ser i dag, stammer fra den nye hopbakke og ikke den gamle historiske hopbakke.

Herefter var det slut med skihop i Danmark.

En falsk bakke 

Geels Bakke er faktisk slet ikke en bakke – det er en ”falsk” bakke.
Bakkens flade top er en isoleret rest af det store, oprindelige plateau i den vestlige del af Rudersdal, og denne top er på alle sider omgivet af tunneldale og smeltevandsdale skåret til af istidens smeltevand.

Mod nord er det Vedbæk-Furesø tunneldalen – også kaldt Rudersdalen – og i syd er det en fortsættelse af Mølleåens tunneldal fra knækket ved Ørholm til Lille Kalv i Furesøen (se nedenfor). På nordøst-siden - her under Holtekollen - løber så Stendalen, hvor dalsiderne står særlig stejle, fordi de er tæt furet af regnkløfter. 

På den måde bliver Geels Bakkes med sin særlige kuppelform en iøjnefaldende falsk bakke. Også de højere dele af Søllerød med Kirkeskoven, vandtårnet og Søllerød Kirke ligger på en falsk bakke. Det samme gælder Ravnholm Skov.

Maglebjerg er Nordsjællands højeste punkt

Når du står på toppen af Maglebjerg, befinder du dig 91 meter over havniveau. Magle betyder stor og er almindeligt brugt i stednavne. Et folkesagn beretter at jætten Magle tømte sine sko for jord på stedet i sin jagt på Loke, og dermed dannede bjerget.

Lidt om geologien

Maglebjerg er en randmorænebakke, som er dannet mod slutningen af sidste istid for ca. 20.000 år siden. Den er en del af det markante randmorænestrøg, som dominerer landskabet i den nordlige del af Rude Skov og Høsterkøb. Randmorænestrøget strækker sig faktisk 30 km op gennem Nordsjælland til Gribskov og kaldes i geologiske kredse for "Nordsjællands rygrad".

Du kan se på bakkernes orientering, hvilke retning isen har bevæget sig - når det gælder Maglebjerg, er isen kommet fra en nordøstlig retning på tværs af bakkeretningen. Langt de største og mest iøjnefaldende randmoræner i Rudersdal Kommune er Maglebjerg, Åsebakken og Højbjerg i Rude Skov sammen med Skolebakken i Høsterkøb. Danmarks højeste punkter er også randmorænebakker, som f.eks  bakkelandet omkring Yding Skovhøj.

Se mere om randmoræner: 

Se video fra YouTube

Spor efter Kongen

Maglebjerg har mange spor efter Christian d. 6 (1699-1746), der kom meget i området omkring Sjælsø med sin Dronning Sophie Magdalene. Han lod anlægge en vej på den nordlige side af Maglebjerg, så de kongelige kunne blive kørt helt til toppen i hestevogn.

Kongen fik bygget en jordvold hele vejen rundt om Maglebjerg for at beskytte opvæksten af bøgetræer mod græssende dyr, så der kunne vokse grøn løvsal op på den ellers træløse jordknold.

Vejen, jordvolden og bøgetræerne kan du stadig se i dag. 

Tag 'Tusindtrapperne' til en fin udsigt over Birkerød.

Høbjerg er en 68 meter høj bakke. På bakken ligger Birkerød Vandforsynings vandtårn fra 1959. Vandtårnet er 15 meter højt og rummer 2.000 kubikmeter vand, hvilket er nok til at forsyne Birkerød 10-12 timer i tilfælde af tekniske problemer.

Høbjergstien, der går over bakken, danner ned mod Ravnsnæsvej en trappe, som i folkemunde har navnet "Tusindtrapperne".

Lidt om geologi

Høbjerg er en issø-bakke – eller rettere sagt to issø-bakker op mod hinanden.
Issøbakker opstår fordi afsmeltningen af dødisen sker uregelmæssigt. Derfor opstår der små søer imellem dødisklumperne. I bunden af disse aflejres ler, grus og sand, som bliver tilført via smeltevandet, Efterhånden forsvinder al is og smeltevand og tilbage står aflejringerne, der efterfølgende afrundes af erosionen (se ill.).

Bakker fra søer i isen er almindelige i Rudersdals landskab. Vandtårnsbakken Høbjerg er en af mellemhøjde (68 meter) og mest iøjnefaldende, men omkring Birkerød vrimler det med issø-bakker med højder på en halv snes meter over omgivelserne. De lave bakker består oftest af ler og størst i areal er bakken midt i Birkerød, hvor 3 teglværker tidligere gravede teglværksler. 

På toppen af Birkerød

Høbjerg udmærker sig først og fremmest ved at være et fint udsigtspunkt over Birkerød. Tidligere var udsigten væsentlig mere fri, end den er i dag, hvilket inspirerede den da 36-årige maler Carl Wennemoes til at male det lyse og friske maleri ”Udsigt over Birkerød fra Høbjerg” i 1926. I midten ses Nobis Mølle, til venstre herfor kirken og Lauridsens teglværk. Yderst til venstre Store Værk. De i alt fire teglværker på billedet leverede en stor del af de mursten, der gik til opbygningen af de Københavnske brokvarterer.

Vandtårnet er åben for besøgende ved Kulturnatten i Birkerød der er i september hvert år.
Læs mere på: www.kulturparaplyen (eksternt link)

Et bjerg ved dødishuller

Med sine 82 meter over havet er Højbjerg næsten på højde med Maglebjerg (91 meter). Når der ikke er blade på træerne, kan du fra toppen på den østlige side af Højbjerg i klart vejr se øen Ven i Øresund og Skåne.

På din vej mod toppen af Højbjerg går du gennem 230 år gammel blandingsbevoksning af bøg og eg. Det er skovens sidste rest af de plantninger, der blev anlagt af den berømte tyske forstmand Johan von Langen. Han blev kaldt hertil i 1763 for at forbedre driften af de dengang meget ødelagte skove. 

Lidt om geologien

Højbjerg og de øvrige storbakker i Rude skov er dannet som randmoræner langs fronten af istidens gletsjere, der for ca. 20.000 år siden lå tværs over Rudersdal. Herfra fortsatte gletsjerfronten nordpå gennem Store Dyrehave og Gribskov, hvor der også blev dannet storslåede, men lidt anderledes randmorænebakker

Randmorænebakkerne ligger på tværs af gletsjernes bevægelse – de kom fra nordøst, fra Mellemsverige.. Men af en eller anden grund er Højbjerg drejet en smule i forhold til de andre randmoræner.

Når Højbjerg er så stejl at bestige, så skyldes det også, at området ved Østerlide er særligt lavt. Søens overflade ligger i godt 30 meters højde - hele 50 meter under toppen af Højbjerg. 

Løjesø - et dødishul

Nedenfor Højbjerg ligger Løje sø. Der er forskellige forklaringer på navnet, men mest sandsynligt er det, at søen er opkaldt efter den lille fisk løjen. Søarealet er på ca. 6 ha,, og dens største dybde er omkring 6 meter. Søen er et dødishul dannet ved smeltningen af en stor isklump, der blev efterladt og begravet i jord for 16.000 år siden, da istidens gletsjere smeltede bort. De første geologer på stedet fik sig noget af en overraskelse, da de undersøgte jordlagene på bunden af søen. Her fandt man nemlig stubbe fra træer, der bestemt ikke kunne vokse i vand. Forklaringen er den, at træerne groede på de jordlag, der i lange tider dækkede den begravede isklump. Først da isklumpen endelig smeltede, opstod Løjesø, og jordlaget med stubbene sank ned på bunden. Ud fra træernes alder kunne man beregne, hvornår isklumpen smeltede helt væk. Det viste sig da, at en begravet isklump kan overleve i mange årtusinder, hvis den er isoleret og begravet i jord.

Et udflugtsmål for kongehuset

Som andre af Rude Skovs bakker var Højbjerg et yndet udflugtsmål for kongehuset. Frederik d. VII (1808-1863) spiste ofte frokost på Højbjergs top, og det blev efterhånden et tilløbsstykke for lokalbefolkningen. En dag, da nogle af tilskuerne havde moret sig over ham eller grevinden, blev det Kongen for meget. Efterfølgende bad han skovfogeden om at møde op i uniform til frokosterne på Højbjerg. ”De skal holde mig min ryg fri”, plejede kongen at sige til skovfogeden. 

Et bjerg med udsigt i alle retninger.

Et af de smukkeste udsigtspunkter i Nordsjælland er Høje Sandbjerg. Fra toppen af den 85 meter høje bakke er der i klart vejr en storslået udsigt. Mod øst ser man øen Ven og den skånske kyst. Mod syd kan man i det fjerne se hen over Københavns tårne og spir - og taget på Parken. 

Lidt om geologi

Høje Sandbjerg er den østligste af de store bakker omkring Rude Skov, og højden er omtrent som Maglebjerg og Højbjerg. Men geologisk er det ikke en randmoræne, som de andre bakker. Formen er anderledes.

Høje Sandbjerg er en rund kuppel og ikke en langstrakt ryg som randmorænerne. Hvordan Høje Sandbjerg er dannet er uklart. Det bedste bud er nok, at bakken er en issø-bakke. Issøbakker opstår fordi afsmeltningen af dødisen sker uregelmæssigt. Derfor opstår der små søer imellem dødisklumperne. I bunden af disse aflejres ler, grus og sand, som bliver tilført via smeltevandet, Efterhånden forsvinder al is og smeltevand og tilbage står aflejringerne, der efterfølgende afrundes af erosionen (se ill.).

Høbjerg i Birkerød er også afrundet og er højst sandsynligt også dannet på samme måde som issø-bakke. Issø-bakker er almindelige i det Rudersdal'ske landskab, men Høje Sandbjerg er usædvanlig høj og må være dannet, da den smeltende is endnu var tyk. Vandtårnsbakken Høbjerg har mellemhøjde (68 meter) og omkring Birkerød vrimler det med issø-bakker med højder på en halv snes meter. De lave bakker består oftest af ler, og størst i areal er bakken midt i Birkerød, hvor man tidligere gravede teglværksler.

Napoleonskrigene og den optiske telegraf

På Høje Sandbjerg var der under Napoleonskrigen fra 1801 og nogle få år fremover opstillet en mellemstation for den optiske telegraf mellem Kronborg og København. Den optiske telegrafforbindelse bestod af en kæde af bemandede stationer på steder i terrænet, hvor det var muligt at se fra den ene station til den anden. Meddelelserne blev overført med et system af signalklapper opsat på en telegrafmast. Første telegram blev sendt i marts 1801: En meddelelse om, at den engelske flåde var på vej ned gennem Øresund. En anden kæde af optiske telegrafer gik fra København til Sønderjylland. Den var i brug indtil den elektriske telegraf tog over omkring 1850. 

Høje Sandbjerg indeholder også fortællingen om Kaptajn Mollerup - en dansk frihedskæmper. 

Adresse

Høje Sandbjerg, Høje Sandbjergvej, 2840 Holte

Tunneldal, der skærer sig ned i landskabet

Søllerød Kirkegårds højeste punkt befinder sig 45 meter over havets overflade. Ser du mod nord imod Søllerød sø, ser du ned i den oprindelige Rudersdal, der er opstået som tunneldal for i slutningen af sidste istid for 20.000 - 16.000 år siden. 

Tunneldale - render i underlaget 

En gletsjer i fremdrift sætter sit præg på et landskab, men når den begynder at smelte, har den også stor effekt. En smeltende gletsjer afgiver kolossale mængder smeltevand og meget af det løber som floder i smeltevandstunneler inde under gletsjeren. Smeltevandet er her under stort tryk af isen, og kan derfor ligefrem spole lange render i jordoverfladen under isen. På den måde eroderer floderne landskabet og skaber det, man kalder tunneldale og åse. 

Når smeltevandet løber væk, tager det en masse grus, sand og ler med sig. Det meste føres uden for isranden, hvor det aflejres i store hedesletter, men noget aflejres inde i istunnelerne i form af lange rygge af grus og sand – åse. Åsene danner ofte lange rækker, og når isen for længst er smeltet væk, ligger åsene tilbage i landskabet som aflange åsebakker i forlængelse eller parallelt med hinanden, som det sikre bevis på, at smeltevandet her har strømmet i en tunnel.

I Rudersdal er der to tunneldale fra hhv. Vedbæk til Furesøen og langs den nedre Mølleå fra Strandmøllen til knækket ved Ørholm og muligvis herfra videre til Lille Kalv. Vedbæk-Furesø tunneldalen – også kaldt Rudersdalen – følges af et strøg af åsbakker, som er et af landets mest markante. Videre vestover kan dette strøg af åse følges langt ud over Rudersdals grænser. Først som en række af lavvandede fiskegrunde tværs over Furesøen, og derefter som en mere ujævn række af åse op langs den øvre Mølleå og mod Frederiksværk.

Se mere om tunneldal: Se video fra youtube

Se mere om åse: Se video fra youtube

Hver landsby sit kvarter

Den smukt beliggende Søllerød Kirkegård har været brugt siden middelalderen med den ældste del beliggende omkring selve kirken.

Indtil begyndelsen af 1800-tallet var det skik, at man blev begravet i gravkvarterer, hvor hver landsby havde sit kvarter på kirkegården, nogenlunde som landsbyens beliggenhed i forhold til Søllerød Kirke og efter princippet ”naboer i livet, naboer i døden”. 

En gravhøj med frit udsyn

Lokes Høj giver med sine 25 meter over havets overflade et fint syn udover Øresund og dets klintekyster. Samtidig er højen et godt udgangspunkt for at opleve de processer, der siden istiden har udspillet sig langs Øresunds kyster. 

Lidt om geologi

Istidens enorme mængder af gletsjeris indvirkede voldsomt på fordelingen af hav og land. Isen bandt så meget vand, at havniveauet var op til 110 meter lavere end i dag. Samtidig blev landoverfladen tynget ned af isens enorme vægt og resultatet blev, at istidens landoverflade i Rudersdal lå meget lavere end datidens hav.

Isen blokerede dog for havet fra at oversvømme landjorden. Da isen smeltede væk, startede et kapløb mellem land og hav. Landhævningen og havstigningen var dog ude af trit, og to gange trængte havet ind over de nuværende kyster.

Da Øresundskysten i istidens slutning smeltede fri for is, lå kysten ca. 20 meter over den nuværende. Alle lavere områder, som var rømmet for is, blev nu oversvømmet. Man kan forestille sig en slags Øresund, der i store dele af året var tilfrosset, hvor isbjerge drev rundt, og hvor isbjørne og sæler tumlede. Omkring Lokes Høj har vanddybden vel været et par meter.

Det er omkring 8.000 år siden, at havstigningen tog over sidst. Maglemosen bag Vedbæk blev oversvømmet og dannede en fjord, og langs kysten mellem Vedbæk og Skodsborg skabte erosionen stejle klinter som klinterne ved Skodsborg og neden for Lokes Høj.

Langs kysterne af Vedbæk-fjorden slog stenalderjægerne sig ned, og ud fra de arkæologisk-geologiske undersøgelser i netop Vedbæk fjorden har vi fået et indgående kendskab til stenalderhavets muligheder og udfordringer, som det kan ses på Rudersdal Museer, Vedbækfundene.

En gravhøj fra bronzealderen

Lokes Høj er en fredet bronzealderhøj og en del af den fine perlerække af gravhøje, som i oldtiden blev opført på kystskrænterne ud mod Øresund fra Mikkelborg i nord til Charlottenlund i syd. De fleste og største af gravhøjene blev opført som monumenter over de døde i ældre bronzealder i perioden 1800 f. Kr. - 1000 f. Kr.

Mange af gravhøjene har indeholdt rigt udstyrede grave, som sammen med højens størrelse har understreget den dødes fremtrædende position i bronzealder-samfundet.

Lokeshøj er antageligt en stormandshøj fra ældre bronzealder. Gravhøjen er 31 meter bred og 5 meter høj.

Til gode cykelben og forrygende solnedgange

Åsebakken er en meget brugt cykelbakke hvis top er 65 meter over havets overflade. Selve bakken er 515 meter lang og har en gennemsnitsstigning på 5,2%. Den hurtigst registrerede tid for at køre op ad bakken er 53 sekunder (504 meter).
Den er også et yndet udflugtsmål for forrygende solnedgange henover Sjælsø.

Lidt om geologien

Åsebakken er nordspidsen af randmoræne-bakkerne i Rude Skov. Bakken er kilometerlang og rækker forbi Magleås Højskole og helt hen til nabobakken Maglebjerg. Andre store og iøjnefaldende randmorænebakker i Rude Skov er Maglebjerg og Højbjerg.

Fra Åsebakken er der en storslået udsigt over Sjælsø og langt op i Nordsjælland. På Sjælsøs nordside fortsætter randmorænestrøget i det bakkede terræn omkring Sjælsmark, hvor indgangen til kasernen ligger højt på en randmoræne. Dette kan dog ikke ses fra Åsebakken. Videre nordpå løber randmorænen op gennem Store Dyrehave syd for Hillerød, hvor radiotårnet ses tydeligt fra Åsebakken, og fortsætter videre op gennem Gribskov langs vestsiden af Esrum Sø. Dette markante randmorænestrøg der løber som et knudret bånd langs det nordsjællandske landskab, og som indeholder en række af landskabets allerhøjeste punkter, kaldes i geologiske kredse 'Nordsjællands rygrad'.

Nordsjællands rygrad blev dannet langs isranden for ca. 20.000 år siden. Gletsjerne kom fra midtsverige og havde et par årtusinder forinden nået isens yderste position langs hærvejen i Jylland. Nu var isranden under tilbagesmeltning, men gjorde altså et kortere holdt hen over Nordsjælland. Senere trængte gletsjere igen i et par omgange frem over området og skabte de øvrige landskaber i Rudersdal.

Se mere om randmoræne - Se video fra youtube

Vor Frue Kloster

Lige ved siden af Åsebakken ligger Vor Frue Kloster, der rummer en afdeling af Benediktinerordenen.

Ordenen flyttede ind i 1942 og fik ved indvielsen overdraget en træskulptur ”Gudsmoder med Jesus-barnet” og tog derfor navnet Vor Frue Kloster. Benediktinerordenen er en af de ældste klosterordener og har sin oprindelse fra den hellige Benedikt, som levede fra ca. 480-547.

Lav O-Løb 

Find vej i Danmark i Rude Skov, Geels Skov og Kirkeskoven i Holte.
Find kort og poster her Findvej (eksternt link).

Højdekurver  

Se kort med højdekurver på SDFIkort.
Kort (eksternt link)

Find GPS-positioner  

My gps-app'en.
GPS-app (eksternt link)

Lav skattejagt 

Geocaching.
Geocaching app (eksternt link)

Få pulsen op

Løb på skråningerne og snak om fysiologi og puls, eller koncentrisk og eccentrisk muskelarbejde.

Se hvem der er hurtigst

Op eller ned af skråningerne (obs. på faldfare).

Se hvordan klimaet kan ændre landskabet 

Alle bjerge er dannet af den seneste istid, og med tanke på klimaforandringerne kan det give anledning til at se på, hvordan Rudersdal ser ud om 50-100 år, når vandet stiger. 

Se også Naturskolens tilbud 'Fra istid til nutid - en tidsrejse i Rude Skovs landskab'

www.rudeskovnaturskole.dk (eksternt link)

Benyt Rudersdal Museers tilbud

Se museets skoletjenester, som kan benyttes i undervisningen. 

Skoletjeneste | Rudersdal Museer (eksternt link)

Oplev historien 

Hvert bjerg har en historie tilknyttet. Brug eventuelt Rudersdal Museers Lokalhistoriske Arkiv til at lave research.

Lokalhistorisk arkiv for Rudersdal  (eksternt link)

Brug vandet

Lokes Høj ved Øresund og Højbjerg ved Løje Sø giver anledningen til at bruge vandet til undervisningen.
​Løje Sø er et dødishul og dannelsen er beskrevet under

Højbjerg

Benyt naturskolernes tilbud

www.rudeskovnaturskole.dk (eksternt link)

Lav stensøjler

En god mindfulness-øvelse er at bygge stentårne på stranden.
Teknikken består i at finde ét af de punkter, hvor stenene kan balancere på hinanden.
Det er sjov og krævende opmærksomhedstræning.

En af verdens mest populære naturapps kommer fra National Geographic. "iNaturalist" hjælper dig med at identificere planterne og dyrene omkring dig.
Ved at optage og dele dine observationer, vil du skabe forskningskvalitetsdata til forskere, som arbejder for bedre at forstå og beskytte naturen.
https://www.inaturalist.org/ (eksternt link)
App'en findes både til Android og Apple.

99 Arter

Inden vi bliver alt for gamle til at begejstres over verden, er der i Danmark 99 arter, som alle børn bør se, før de bliver voksne. Print plakaten ud og send børnene ud i naturen.
99 arter er en indsats, der har til formål at vække flere børns interesse for naturen og motivere og inspirere forældre og børn til at tage ud i naturen. Projektet er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og Naturhistorisk Museum Aarhus.

Se mere på hjemmesiden.​ (eksternt link)

Genkend planter 

Plantnet-app'en kan genkende planter.
Læs mere om Pl@ntnet. (eksternt link)
App'en findes både til Android og Apple.

Genkend fugle 

Dansk Ornitologisk Forening har lavet en Fuglebog-app.
Fuglebog (eksternt link)
App'en findes både til Android og Apple.

Lav naturbingo

Forslag på ting der skal findes kunne være "find højden på bjerget", "find 3 slags blade og skriv hvad de er", "find 3 grankogler", "tegn et sjovt træ", "Giv 10 træer et kram", "Find et insekt og tegn det", etc.

Benyt naturskolens tilbud

www.rudeskovnaturskole.dk

En god måde at gøre bjergene levende på, er gennem fortællinger.

Rudersdal Museers lokalhistoriske arkiv 

Brug de lokale fortællinger.
Rudersdal Museer

Lav dine egne fortællinger

Lav fortællinger om, hvordan bjergene opstod med udgangspunkt i folkesagn, geologi, o.l.
Det virker specielt godt til de yngre målgrupper. Du kan også lade dem også selv finde på.

Naturen er en matematik-lærers drøm - alt kan måles og tælles.

Mål arealer med 

Mark areal opmåling-app'en.

Opmålings-app​ (eksternt link)

Beregn afstande i naturen  

Benyt evt. "Trigonometri - 8. til 10. klasse", af Hans Jørgen Beck.

Mål stigninger og hældninger 

Mål på alle bjergenes skråninger.

Tag på fotosafari 

Benyt evt. Naturskolens tilbud www.rudeskovnaturskole.dk (eksternt link) kan også laves som Bingo (tag billeder af 9 forskellige ting - grankogle, egetræ, insekt, etc).

Lav collager 

Benyt evt. Naturskolens tilbud ‌www.rudeskovnaturskole.dk‌, eller saml blade og sæt dem sammen som en årstidscollage.

Mærk naturen-aktiviteter 

Friluftsrådet har et bud på mange sjove sanseaktiviteter i naturen.
Friluftsrådet (eksternt link)